Det er min erfaring, at de to vigtigste kram er psykologiske og spirituelle.
Det psykologiske kram af dig selv starter med, at du kommer i kontakt med den sårbare del af dig selv. Den del, der er ensom, bange og forladt. Eller hvordan du nu blev såret som barn. Du kan kalde det for dit indre barn; Lille Per i mit tilfælde.
Dernæst lader du den voksne side af dig give dit indre barn den opmærksomhed, kærlighed og omsorg, som det hungrer efter. Jeg visualiserer det helt konkret ved, at Store Per krammer Lille Per.
Det spirituelle kram er, når du lader hele dig – altså både Store og Lille Per (eller hvad du nu hedder) – kramme af en åndelig magt, der er større end dig selv. Jeg kalder det Jesus-kram, men du kan kalde det, hvad du vil. Det vigtige er, at du mærker den ubetingede kærlighed, der omfavner alt, hvad du er.
Du kan så også kombinere de to kram ved at lade både dit voksne selv og Jesus kramme dit indre, sårbare barn. Dét virker, skulle jeg hilse og sige fra Lille Per! 🙂