Visse medier elsker at kalde mig krammeterapeut. Det er da også rigtigt, at det er en af mine mange selvopfundne titler. Jeg har også kaldt mig bl.a. sundhedshumanist, sundhedsformilder og slankekursulent. Når man tænker ud af boksen, så lader man sig ikke begrænse af ordbogen. Og hverken humanist, formilder, kursulent eller terapeut er beskyttede titler.
Men hvad er krammeterapi egentlig? Det er et sammensat ord, som jeg selv har opfundet. Der findes ingen forening af krammeterapeuter. Jeg er faktisk den eneste krammeterapeut i verden.
Men hvad går det ud på? Krammeterapi går ud på det, som jeg definerer, at det går ud på. Og jeg definerer krammeterapi som behandling med kærlig berøring. Det leder tilbage til min definition af kram og kramning som kærlig berøring. Det er altså meget mere end et knus. Krammespektret er bredt, og det kan potentielt gå helt fra åndskramning uden fysisk berøring til kramning med penis/vagina integreret i sex. Jeg ved godt, at mange synes, at det lyder tosset, men det er altså sådan, at det er.
Forskellen på krammeterapi og krammevenner
Det betyder ikke nødvendigvis, at der indgår sex i krammeterapi. Der behøver faktisk ikke engang indgå nogen som helst form for fysisk berøring. Det helt centrale for krammeterapi sammenlignet med privat kramning som krammevenner er, at krammeterapi foregår 100 % på klientens præmisser. Det betyder, at det er klientens ønsker til og grænser for kærlig berøring, der afgør det konkrete indhold i en krammesession. Relationen er ulige: det er klienten, der bestemmer. Krammeterapeutens lyster er underordnet, selvom man som krammeterapeut selvfølgelig også skal respektere sine egne grænser. Krammevenner er derimod en privat, ligeværdig relation uden betaling.
Det er også karakteristisk for krammeterapi, at krammeklienten betaler krammeterapeuten for hver krammesession. Krammeterapi foregår som individuelle krammesessioner (ikke grupper), hvor klienten kontakter terapeuten for at booke en tid. Der vil på den måde altid foreligge dokumentation for krammeterapi i form af booking og betaling.
En ny krammeterapeutisk relation starter altid med en grundig samtale om, hvad det går ud på, hvad rollefordelingen er, herunder information/advarsel om, at krammeterapi kan opfattes som seksuelt, og det er så op til klienten at mærke sine grænser og sige til eller fra. De fleste har på forhånd en klar opfattelse af, hvad de ønsker og ikke ønsker på forhånd, men der er også nogen, der ønsker at flyde med strømmen og sige til og fra undervejs i hver session. Det bestemmer klienten.
Betyder det så, at jeg har sex med mine krammeklienter? Nej, det er sjældent. Langt de fleste kvinder er interesserede i krammeterapi, fordi det giver dem mulighed for kærlig berøring uden sex. Jeg er – i al beskedenhed – ekspert i at være meget fysisk intim med kvinder uden fysisk sex. Det har jeg fra en krammeveninde sågar fået klager over, idet jeg uden at vide det udsatte kvinden for et seksuelt undergreb ved et privat krammemøde. Hun blev vred og skuffet over, at jeg ikke tog initiativ til sex. Jeg tror, at hun følte sig afvist.
Det er min erfaring, at de fleste kvinder faktisk rigtig godt kan lide, at manden tager initiativ til sex i privat dating, da det bekræfter kvinden i, at hun er attraktiv, og hun føler sig magtfuld ved at være den, der bestemmer, om manden må udleve sin seksuelle lyst eller ej.
Jeg er i øvrigt godt klar over, at min meget frigjorte holdning til kramning, sex og relationer bliver opfattet som mærkelig af de fleste i Danmark. Men det er ikke desto mindre sådan, at jeg har det med det, og jeg opfatter, at mange andre mennesker bliver inspireret af mine perspektiver og provokationer til at finde deres egen vej ude af boksen med begrænsende normer.
Krammeterapi er lige så forskellig fra psykoterapi, som fodterapi er forskellig fra psykoterapi.
Jeg har bemærket, at når folk håner mig for at være krammeterapeut, så opfatter de krammeterapi som en form for psykoterapi. Sådan har jeg aldrig selv opfattet krammeterapi. Der findes jo mange forskellige former for terapi i forvejen på markedet ud over psykoterapi: bl.a. fysioterapi, ergoterapi, musikterapi, stråleterapi, fodterapi, ernæringsterapi, ansigtsterapi, kropsterapi, zoneterapi, massageterapi og tantraterapi. Krammeterapi er lige så forskellig fra psykoterapi, som fodterapi er forskellig fra psykoterapi.
Det er i Danmark tilladt at kalde sig terapeut og sætte alle mulige ord foran ‘terapeut’. Man behøver ikke have nogen særlig terapeutuddannelse for at kalde sig terapeut. Man behøver ikke være medlem af nogen særlig terapeutforening. En mekaniker kunne f.eks. kalde sig bilterapeut. En frisør kunne kalde sig hårterapeut. Og en sexarbejder kunne kalde sig sexterapeut. Alle må derimod ikke kalde sig psykolog, da det er en beskyttet titel.
Den anden form for terapi, som krammeterapi minder mest om, er tantraterapi. I tantraterapi kan der også indgå fysisk berøring, som de fleste vil opfatte som seksuel, men tantraterapi kan også sagtens foregå uden den form for berøring. Faktisk handler tantra om rigtig meget andet end sex. Det er op til tantraterapeuten og tantraklienten at aftale indhold og grænser.