Indenfor buddhistisk psykologi er der et interessant begreb, der hedder ‘nære fjender’. Det betegner fænomener, der ligner det ægte gode, men som reelt er det modsatte, der forhindrer sand oplysning.
Det er min opfattelse, at antisemitisme er den nære fjende til dyb politisk vækkelse. Efterhånden som man graver dybere og dybere ned i magtens mørke lag eller sætter spotlightet højere og højere oppe i de skjulte lag af den globale magtpyramide, så er det let at blive forført til irrationelt had mod jøder.
Konspirationsteorien om en hemmelig jødisk sammensværgelse giver en simpel forklaring på noget, der reelt er meget mere kompliceret, og man får nogle syndebukke, som man kan rase ud på. Det opleves som meningsskabende og føles tilfredsstillende, selvom det er dumt og kan motivere til vold mod uskyldige mennesker.
Modgiften til nære fjender er at udvikle den mentale evne til at skelne. At nogle jøder har onde hensigter betyder ikke, at alle jøder har onde hensigter. At judaisme omfatter principper og leveregler, der opfordrer til vold og undertrykkelse, betyder ikke, at alle jøder er enige eller lever efter dem. Der er forskel på jøder (mennesker) og judaisme/jødedom (ideologi og religion). Jøder er ligesom alle andre mennesker forskellige med frihed til at vælge at tro på noget andet end den ideologi og religion, som de tilfældigvis er blevet født ind i.
Selvom zionisme og Israel udspringer af judaisme, så er der også mange kristne zionister, især i USA. Derudover kan man være zionist på mange forskellige måder. Man er ikke per automatik tilhænger af Israels folkedrab på palæstinensere, blot fordi man mener, at jøderne har ret til deres eget land. Det er mere nuanceret end som så.
I en mere udvidet definition af zionisme, som bl.a. omfatter magtudøvelse via handel og økonomi, så kan man argumentere for, at vi dels alle er zionister via vores medvirken i pengesystemet og dels, at dén magtstrategi går længere tilbage end til zionismen og judaismen. Vi skal helt tilbage til fønikerne, som var en form for proto-zionister.
Men igen: Det handler om, hvad vi forstår ved de begreber, vi bruger. Fønikerne findes ikke længere, og da de fandtes, så kaldte de ikke sig selv for fønikere. Deres magtstrategi om at bruge handel og økonomi organiseret i selvstændige bystater eksisterer dog stadigvæk i bedste velgående i det globale magtpuslespil i dag.
Had er en skadelig følelse
Det er i denne forbindelse også være at huske, at følelsen af had, som jo er central i antisemitisme, indenfor buddhistisk psykologi bliver kategoriseret som en skadelig følelse. Så alene af den grund er det værd at give slip på antisemitisme, så det bliver muligt at tænke klart i stedet for at være intellektuelt doven og bare hade jøderne. Det er for let, det går ud over uskyldige jøder, mens andre skyldige går fri, fordi de ikke er jøder.
Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig kunne tale frit om de potentielle og reelle problemer og trusler i judaisme og zionisme, ligesom en kriminel ikke skal have lov til at gå fri, blot fordi hun eller han er jøde. Ligesom vi skal kunne med alle andre ismer og befolkningsgrupper.
Cover: Unsplash.com (Jon Tyson)
Relateret: