Kritisk evaluering af corona: Syv stadier i et stort bedrag

Jeg beskriver her syv stadier i det store coronabedrag. Stadie 5 er nutiden, mens de sidste to stadier er en fremtidsprognose.

Dette indlæg er udelukkende et udtryk for min personlige holdning til sagen, selvom jeg synes, at jeg argumenterer ganske sagligt for min teori.

Stadie 1: Opdagelsen af ny sygdom, nyt virus

Stadie 1 blev gennemført i et samarbejde mellem Kina og WHO.

Den primære påstand var, at der var udbrudt en ny, smitsom og dødsensfarlig sygdom i Kina.

Den sekundære påstand var, at der var opdaget et nyt coronavirus.

Den tertiære påstand var, at smitte med det nye coronavirus også var årsagen til den nye sygdom, der fik navnet covid-19.

Stadie 2: Frygtfremmende kommunikation

Fremgangsmåden var, at man først kommunikerede frygtfremmende budskaber og fortællinger, som den sultne og lydige presse formidlede ukritisk videre til verdens befolkninger.

I denne kommunikation satte ingen spørgsmålstegn ved de basale påstande fra WHO og Kina om corona, selvom man med rette ved at se på finansiering og styreform kunne så tvivl om troværdigheden af informationerne.

Stadie 3: Frygtens sejr over videnskaben

Konsekvensen af den udbredte frygt var, at man sprang videnskabelig undersøgelse af de basale antagelser over. Der blev således ikke gennemført nogen som helst naturvidenskabelig forskning på et tilstrækkeligt højt evidensniveau, der dokumenterede hverken forekomsten af en reelt ny sygdom (inkl. grundig differentialdiagnostik) eller smitte med det nye coronavirus som årsagen til denne nye sygdom (dvs. kontrollerede smitteforsøg). Som følge af frygtpropagandaen blev denne forskning opfattet som unødvendig og etisk uforsvarlig. Det er et eksempel på falsk etik konstrueret via overtalende kommunikation.

Man sprang i stedet videre til hypoteser om løsninger på frygten, der via mere overtalende kommunikation blev solgt til befolkningen som effektive, nødvendige og sikre: Afstand, mundbind, håndsprit, nedlukninger og nye turbovacciner.

Frygten, propagandaen og den relaterede længsel efter en vaccine medførte, at den kliniske afprøvning af de nye vacciner blev standset alt for tidligt, vigtige effektmål blev udeladt, og der blev draget forhastede, ekstrapolerede konklusioner om både effekt og sikkerhed af disse nye indsprøjtninger. Samtidig blev alle andre interventioner, herunder kosttilskud med D-vitamin, ignoreret og i hvert fald ikke direkte sammenlignet med vaccinerne.

Stadie 4: Misbrug af videnskab

I stedet for rigtig effektforskning blev de nye vacciners effektivitet dokumenteret i observerende undersøgelser behæftet med to meget store fejlkilder.

Den første store fejlkilde er den såkaldte healthy vaccinee bias, som betyder, at mennesker, der i udgangspunktet er sundere, i højere grad takker ja til tilbud om anbefalet vaccination. Det betyder, at forskelle mellem vaccinerede og uvaccinerede i f.eks. forekomsten af covid-19-sygdomskonstruktionen (dvs. positiv PCR-test og et eller andet symptom) ikke nødvendigvis skyldes vaccinen, men derimod andre forskelle mellem de to grupper af mennesker.

Den anden store fejlkilde er, at når der som her var tale om massevaccination, i Danmarks tilfælde tog over 90 % af befolkningen imod vaccinen, så er der ikke rigtigt nogen kontrolgruppe, ikke engang i en befolkningsundersøgelse uden randomiseret intervention. Det førte til, at myndighederne i stedet sammenlignede dem, der havde fået den seneste booster med dem, der kun havde fået de foregående skud. Det blev brugt som udtryk for vaccinernes effektivitet, selvom det ligeledes er underlagt healthy vaccinee bias. Ved fortsat at tilbyde den samme gruppe (dem der allerede var vaccineret) endnu et skud, så bliver den samlede gruppe selvselekteret opdelt i de ‘sunde’ (dem der fortsætter med næste booster) og de ‘usunde’ (dem der ikke går videre).

Dertil kommer, at en årsag til, at man ikke tog imod næste skud jo kunne være, at man havde oplevet betydelige bivirkninger fra det foregående skud. Dermed kunne det, der blev fremført som dokumentation for gavnlig effekt af boosterstik, reelt dække over skadelige virkninger af de foregående stik hos dem, der ikke tog imod boosteren.

Stadie 5: Uvidenskabelig kritik af skadevirkninger

Vi befinder os nu i dette stadie, hvor en betydelig del af befolkningen er overbeviste om, at coronavaccinerne har meget alvorlige og meget hyppigt forekommende skadevirkninger.

Denne kontra-overbevisning er de kommet frem til ved at se på tallene for indberettede bivirkninger i kombination med casehistorier om mennesker, der selv har oplevet, at de er blevet alvorligt, kronisk syge efter coronavaccinen.

USA har ligefrem fået en sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., der under coronafascismen blev kendt som vaccinekritiker, og som mange nu nærer store håb til.

Men: Ligesom myndighedernes påstande om, at coronavaccinerne er dokumenteret effektive og sikre ikke holder vand naturvidenskabeligt set, så holder kritikernes påstande om det modsatte heller ikke vand naturvidenskabeligt set. Kritikerne baserer ligeledes deres opfattelser på empiri, der stammer fra videnskabelige metoder, der ikke kan sige noget overbevisende om effekten af vaccinerne.

Det skaber kommunikationsmæssigt set en situation, der er gunstig for tilhængerne af vaccinen, idet den lydige presse så blot skal lade de ikke-naturvidenskabeligt uddannede udtale sig skråsikkert om vaccinernes farlighed, mens de naturvidenskabeligt baserede kritikere fortsat ignoreres i den offentlige debat og sundhedsoplysning. Markante påstande om skadevirkninger af vaccinerne i modstrømmen kommer til at fungere som dokumentation for det modsatte i hovedstrømmen.

Vi befinder os nu i en klassisk hegeliansk dialektik med sådan en som professor Christine Stabell Benn i rollen som blid mediator i syntesen, der fastholder opfattelsen af, at covid-19 var en sundhedshændelse, mens det reelt var en politisk hændelse for en helt anden agenda, som ingen kan forvente en ekspert i medicin at have tilstrækkelig kendskab til, men ved at lade eksperter i medicin i stedet for eksperter i propaganda analysere og udtale sig, så fastholdes og skabes den ønskede fortælling via det, der på overfladen ligner kritik og uenighed.

Stadie 6: Latterliggørelse af dyb kritik

Indtil videre er dyb, politisk og videnskabelig kritik af coronasagen blevet ignoreret i hovedstrømmen.

Det vil den fortsat blive, medmindre der kommer meget stor opbakning til en eller flere systemkritikere. Den kritik vil man fra magtsystemets side absolut ikke håndtere ved demokratisk, åben debat om kritikken. Den skal helst ignoreres og ties ihjel. Men hvis den på et tidspunkt ikke længere kan det, fordi den presser for meget på, så bliver strategien at udstille kritikerne som latterlige på andre områder. Formålet er at ødelægge kritikernes troværdighed i den brede befolkning.

Det er et af formålene med Donald Trump som præsident. Han, og den globale bevægelse han er frontmand for, fungerer som en magnet for coronakritikere, der så kan kritiseres for at støtte Trump, som alle i hovedstrømmen jo ved er en latterlig, farlig klovn.

Det er også derfor, at tossede konspirationsteorier såsom Flad Jord er blevet udbredt så massivt og professionelt, da disse fortællinger ligeledes fungerer som lokkemad for det åbne, kritiske sind.

Vi ser også forberedelserne til dette stadie i form af kriminalisering af ytringer, ligesom konfronterende kritik vil blive fortolket af politiet og domstolene som trusler eller chikane.

Stadie 7: Al ægte modstand druknes

I det sidste stadie vil al dyb, saglig systemkritik blive druknet – dels via magtsystemets bevidste udbredelse af en tiltagende gigantisk mængde af tiltagende velproducerede falske konspirationsteorier, bl.a. via AI – og dels via magtsystemets bevidste lancering af nye, store trusler i hovedstrømmen. Det vil kulminere i krig i Europa mellem EU og Rusland/Kina, mens de fleste er blinde for den dybe magt, der kontrollerer begge sider i også den konflikt.

Det bliver på den måde yderst vanskelig for søgende sjæle at finde den saglige systemkritik, da den er druknet i et hav af fake news og vanvid. Det bliver også svært at få folk til at se relevansen af at evaluere en historisk begivenhed som corona, når det nu ikke længere er coronavirus, men onde Putin som den sultne og lydige presse hver dag minder os om, at vi skal være bange for.

Relateret: