Facebook er ikke kun designet til at gøre dig afhængig i en uendelig, pseudosocial feedback-loop. Din tænkning bliver mere overfladisk, mens du bliver lullet i søvn.
Det er velbeskrevet, hvordan især Facebook, men også andre sociale medier, gør brugerne afhængige af nyheder, likes og kommentarer.
Facebook fremmer en overfladisk form for tænkning, hvor man ikke orker andet end at læse én sætning, se et meme eller (hvis man virkelig skal være grundig) se en underholdende video, hvor klippene skifter lige så hurtigt, som man mister koncentrationsevnen i ét fokus ad gangen.
Konstruktionen af de mest udbredte fortællinger i frihedsmiljøet stammer fra denne overfladiske form for tænkning og kommunikation, hvor man aldrig rigtigt tænker dybt eller kritisk. I hvert fald ikke selvkritisk.
Algoritmerne sikrer, at man ser flere nyheder fra dem, man er enig med og færre fra dem, man er uenighed med, indtil de irriterende uenige til sidst er blevet helt usynlige på det asociale medie. Det skaber en falsk opfattelse af, at der er stor enighed i befolkningen om frihedsfortællingerne, så det er svært at forstå, at der ikke sker en skid ude i den virkelige verden.
Når man tror, at man har vundet en kamp, så gider man ikke kæmpe videre. Når man synes, at man kæmper helt vildt (man sidder jo og liker og deler til man får krampe i fingrene hver dag), så bliver opmærksomheden og energien misbrugt. Facebook skaber disse illusoriske opfattelser hos tastaturkrigerne, hvilket formentlig er en væsentlig årsag til, at der i dag slet ikke er nogen organiseret, samlet frihedsbevægelse i Danmark. Frihedskæmperne synes allerede, at de kæmper helt vildt, at de har et godt sammenhold på Facebook, og vi er lige ved at vinde krigen.
Frihedskæmperne er faldet pladask i den store Facebook-fælde, og afhængigheden gør, at de har meget svært ved at kravle op af hullet og ud i den virkelige verden med intellektuel fordybelse og rigtig kritisk tænkning om verdenssituationen.
Relateret: