Kategorier
Forside-top Komplet Nyheder Nyheder (gratis) Offentlig PBdk

Brændgaard Avisen #314: Nyheder fra et år præget af tabu – og opvarmning til UFO-politik

Hvad har der været af nyheder siden sidste udgave af Brændgaard Avisen, der udkom 29. marts 2025? Her er et resumé.

Perioden har været præget af Israels besættelse og bekrigelse af Palæstina. Tendensen har været, at både den danske, andre europæiske og den amerikanske regering beskytter dem, der holder med Israel og går imod dem, der protesterer mod Israels krigsforbrydelser. Specielt Trump-regeringen er gået meget langt for at kriminalisere folkelige protester mod Israel, bl.a. ved at lægge økonomisk pres på universiteter der tillader deres studerende at demonstrere for Palæstina.

På trods af videnskabeligt dokumenterede afsløringer af alvorlige bivirkninger til covid-19-vaccinerne, så fortsætter sundhedsmyndighederne med at anbefale dem og ignorerer henvendelser fra patienter, der oplever sig alvorligt skadet. Det har i hele perioden fortsat været tabu i den almindelige presse at dække casehistorier og kritisk videnskab om disse injektioner.

Politikerne, pressen og myndighederne bliver af ukendte årsager ved med at nære blind tiltro til WHO som en form global overekspertise på sundhedsområdet. Det er stadigvæk tabu at kritisere WHO, ligesom det er tabu at kritisere de reelle politiske formål med hele covid-19-affæren.

Perioden har også været præget af offentliggørelsen af “Epstein-listen”, hvor hovedstrømmens fokus udelukkende har været på elitens dårlige moral, mens pressen behændigt har ignoreret det, der er endnu værre: Jeffrey Epstein som agent for israelsk og amerikansk efterretningstjeneste – og det generelle fænomen at magthavere er kontrolleret via trusler om afsløring af kompromitterende information og videodokumentation om seksuelle udskejelser.

Truslen fra Rusland har også fyldt meget og givet anledning til flere donationer af gigantiske milliardbeløb fra Danmark til Ukraine. Det er også her karakteristisk, at hovedstrømmen er meget ensrettet i sin dækning, hvor enhver kritik hurtigt bliver stemplet som russisk misinformation. Dyb debat om de magtbærende fortællinger findes simpelthen ikke længere i de medier, der når ud til de fleste danskere.

Storbritannien har ført an i magthavernes krig mod folkets ytringsfrihed. Mere end 30 personer er blevet anholdt dagligt for “krænkende ytringer”. MeToo-sager har samtidig udstødt mange mænd fra etablissementet. Der tegner sig et tydeligt mønster af, at krænkethed bliver misbrugt af magthaverne til at indføre censur og til at udstøde kritikere fra magtfulde til magtesløse samfundspositioner.

I både Danmark og USA er afsløringer om UFO’er blevet mainstream, selvom den rygende pistol stadigvæk mangler. Det ligner en kombination af reelle afsløringer, der ikke længere kan holdes tilbage, og et systematisk forsøg fra efterretningsverdenen med CIA i førerrollen på at kontrollere UFO-fortællingerne og styre dem i en retning, der gavner dem, som CIA & Co. arbejder for.

Mere:

Fuld adgang til alle nyhedsarkiver som medlem af Via B-klubben.

Relateret:


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer