Drama om holocaust-foredrag: Aflyst på grund af grinesmiley

Det lugter af zionistisk propaganda, da to “eksperter” i holocaust aflyste foredrag i København, da de følte sig truet af kommentarer på Facebook.

Kristeligt Dagblad bragte i går en artikel med den dramatiske overskrift “Eksperter aflyste foredrag om holocaust af hensyn til sikkerhed“. Artiklen starter således: “Da politibeskyttelse kom på tale, så to danske kendere af jødisk historie sig nødsaget til at aflyse foredrag om holocaust.”

De to foredragsholdere er Stefan Teilmann Laub Nielsen fra Professionshøjskolen Absalon og Simon Fougt fra Aarhus Universitet. De annoncerede tilbage i november et foredrag om holocaust i Kulturhuset KU.BE på Frederiksberg i København i Facebook-gruppen “Det sker på Frederiksberg”. De endte med at beslutte sig for at aflyse foredraget af hensyn til deres sikkerhed, fremgår det af Kristeligt Dagblads artikel om sagen. Det var således åbenbart kun dem selv, der bragte politibeskyttelse i tale.

Truet uden trusler

Det er uklart, hvorfor foredragsholderne overvejede politibeskyttelse. Det fremgår ikke af artiklen, at foredragsholderne er blevet udsat for trusler. De nævner selv, at deres opslag i facebookgruppen modtog kommentarer i form af en grinesmiley og kritiske ytringer såsom “Latterligt event” og “hold nu kæft, hav dog lidt situationsfornemmelse”.

En facebookbruger havde skrevet en kommentar til deres opslag, der sammenkædede svastika med en davidstjerne, hvilket foredragsholderne åbenbart også fandt problematisk. Hvis Stefan Teilmann Laub Nielsen og Simon Fougt er eksperter i jødisk historie, så burde de vide, at den kombinerede anvendelse af de to symboler går meget langt tilbage i historien (lang tid før Nazi Tyskland), og at der i 1930’erne blev trykt en mønt med de to symboler for at symbolisere samarbejdet mellem de tyske nazister og zionisterne om at flytte tyske jøder til Palæstina med henblik på at etablere staten Israel der.

Når de to foredragsholdere valgte at aflyse, og når Kristeligt Dagblad nu vælger at bringe en artikel som denne, så virker det i min optik som propaganda for Israel og for det jødiske offerkort. Jeg mener: Hvis foredragsholderne virkelig havde modtaget trusler, så ville de for det første have nævnt det til journalisten (Vibe Lønstrup) og for det andet have anmeldt det til politiet. Nu virker det som om, at foredraget blev aflyst, fordi de ikke udelukkende modtog positive reaktioner på deres foredragsannoncering. Og hvis man kan føle sig truet af en grinesmiley og kritiske ytringer, så mangler man simpelthen hår på brystet.

Eksperter uden ekspertise

Lad os se lidt nærmere på de to eksperter i holocaust.

Stefan Teilmann Laub Nielsen er lektor på læreruddannelsen i Roskilde med speciale i musik. Hans publikationsliste omfatter titler som “Musik – en grundbog til valgfaget” og “Stavspil og sang: Akustisk sammenspil indskoling”. Jeg har stor respekt for musik som fag og som sundhedsfaktor i Holistisk Sundhed, men jeg har svært ved at se, hvordan musikstudier skaber ekspertise i holocaust og jødisk historie. Hans profil minder mig om den selvudnævnte 9/11-ekspert og i den forbindelse ivrig forsvarer for Israel Steen Svanholm, der har faglig baggrund som folkeskolelærer og musiker. Dette har dog ikke forhindret ham i at være medforfatter til bogen “KONSPIRATIONSTEORETIKERE – TYPER, TRIN, TERROR“, der efter min mening er et manipulerende makværk.

Alle tre emner – holocaust, 9/11 og konspirationsteori – er samspillende og centrale for at forstå Israels magt og i bredere forstand den zionistiske og globalistiske magt, der dominerer i verden i dag. Det kræver dog, at man kommer ud over narrativet: “Det er synd for jøderne på grund af holocaust, så derfor har de lov til at dræbe uskyldige nu”. Det virker ikke til, at de to lektorer er klar over, at deres foredrag vader direkte ind i en hvepserede, eller også ved de det alt for godt og spiller uskyldigt uvidende om det storpolitiske magtspil om offerkortet.

Simon Skov Fougt er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, der nu hører under Aarhus Universitet. Hans publikationer omfatter titler som “Læremidler i begynderundervisning i læsning: Et essentielt oplæg til refleksion og kritisk stillingtagen”, “Multimodalitet 1.-6. klasse: Analyse og produktion i et socialsemiotisk, scenariedidaktisk perspektiv” og “Teknologiforståelse: i et scenariedidaktisk perspektiv”. Hans publikationsliste indeholder ingen titler om holocaust, jøder eller noget, der kunne minde blot en smule om det. Hans profil minder mig om Steen Svanholms kompagnon og medforfatter Claus Larsen, der ligeledes har en baggrund inden for teknologi (IT), dog tilsyneladende uden nogen videregående, akademisk uddannelse overhovedet.

Det tyder i min optik på, at de to lektorer misbruger deres lektortitler og universitetsansættelser til at skabe troværdighed om et andet emne, holocaust og jødisk historie, som de reelt ikke er uddannet eller har forsket i, og formentlig ikke ved mere om end den zionistiske hovedstrømspropaganda har lært dem. Det kunne måske også tyde på, at de to lektorer er ved at blive kørt i stilling af den israelske lobby til at tage over med foredrag m.v. om disse emner på landets skoler, nu hvor Larsen & Svanholm er ved at være kommet op i årene.

Det er en interessant ny udvikling i propagandataktik, at man nu kan forstærke opfattelsen af jøderne som ofre ved at aflyse et foredrag om holocaust med udokumenterede påstande om trusler. Det gør arbejdet for fremtidens zionistiske propagandister en del lettere, hvis altså deres sponsorer betaler deres honorar også i tilfælde af aflysning. Jeg påstår ikke dermed, at de to lektorer er i lommen på den israelske lobby, men jeg har tidligere anmeldt Claus Larsen og Steen Svanholm til politiet for mistanker om ulovlig påvirkningsvirksomhed for den israelske efterretningstjeneste. Som forventet kom der selvfølgelig ikke noget ud af det, måske fordi dansk politi har et tæt samarbejde med samme udenlandske efterretningstjeneste og dermed sådan set selv overtræder påvirkningsloven.

Islamofobi vs antisemitisme

Når det er sagt, så lad mig fremhæve en relateret pointe af betydning for den pågående psykologiske kommunikationskrig, og som kan forklare, hvorfor så mange danskere er i stand til at ignorere Israels igangværende folkemord på muslimer i Palæstina på trods af overvældende dokumentation. Det drejer sig om den politisk-psykologiske dynamik mellem islamofobi (frygt for islam) og antisemitisme (had mod jøder). I et samfund som det danske, hvor islamofobi er så udbredt, så det efterhånden er blevet en del af den danske folkesjæl (den primitive del af den i hvert fald), og hvor pæne menneskers største frygt er at blive opfattet som antisemitter, så synes mange måske, at det egentlig er ret fedt, at jøderne nu myrder muslimer i massevis i Gaza.

Islamofobien har medført, at mange danskere slet ikke opfatter muslimer som mennesker, nærmere som en slags skadedyr, der er alt for mange af i verden, og som truer vores danskhed. Islamofobe danskeres opfattelse af muslimer svarer omtrent til den opfattelse af ikke-jøder, der beskrives i store dele af den jødiske, religiøse litteratur.

Mange etniske danskere frygter formentlig tilmed, at hvis de kritiserer jødernes myrderier af muslimer i Palæstina, så vil de blive opfattet af deres venner og kollegaer som antisemitter. Kombinationen af udbredt islamofobi og antisemitisme-fobi har dermed gjort det muligt for Israel at slippe afsted med udryddelsen af palæstinenserne uden nævneværdig modstand og kritik fra etniske danskere.

Indlært islamofobi

Så tænker du måske: “Jamen, det er da klart, at vi hader muslimerne med alle deres islamistiske terrorangreb!”. Søde ven, prøv at studere noget kritisk historie. Du vil da lære, at for det første er den form for militant islamisme via terrorangreb på uskyldige mennesker i direkte modstrid med, hvad det store flertal af muslimer opfatter som sand islam. Du vil for det andet lære, at militante zionistiske grupper har en veldokumenteret historie med at klæde sig ud som muslimer og begå terrorangreb, som de så giver muslimerne skylden for. På den måde er islamofobi i vid udstrækning indlært af zionistiske terroroperationer, selvom der selvfølgelig kan findes muslimer, der helt oprigtigt er vanvittige, men det kan der jo indenfor alle befolkningsgrupper.

Det er min holdning, at vi skal kunne kritisere både islam og judaisme uden at frygte at blive beskyldt for at være hverken islamofobe eller antisemitter. Man lider ikke nødvendigvis af sygeligt had mod en bestemt gruppe mennesker, fordi man ytrer sig kritisk overfor Muhammed, islam, Israel eller judaisme. Vi skal lade være med at sætte, hvad der lyder som kliniske diagnoser på almindelig uenighed, da det kun er uenighed, der kan føre os tættere på sandhed. Det kræver også, at folk med kontroversielle opfattelser tør ytre deres opfattelser på trods af deres eventuelle frygt for repressalier, da ytringsfobi er et større problem for et frit, demokratisk samfund end både islamofobi og antisemitisme.

Coverfoto: Unsplash.com (Kenny Eliason)

Relateret indhold: