Vi lever i et land, hvor flere og flere “krænkende” ytringer er blevet ulovlige, men det er stadigvæk lovligt for politikere og journalister at lyve.
Det er i Danmark sådan set lovligt for de fleste at lyve om de fleste ting. Det er egentlig ret vildt i betragtning af de mange typer ytringer, som er ulovlige, også selvom der er tale om sandfærdige ytringer.
Man må f.eks. ikke udgive vittigheder, der kan virke krænkende på nogen, selvom ‘nogen’ har en tosset religion eller vanvittig kønsidentitet. Det betyder i praksis, at man ikke må bruge humor til at afsløre løgne, når løgnene kommer i form af religiøse vrangforestillinger eller kønsdysfori. Humor er blevet sandhedens forbudte våben.
Jeg har selv erfaret, at man ikke må kalde DSB-kontrollører og politibetjente for “fascister” i en situation, hvor de har en adfærd, der er klokkeklar fascistisk i følge ordbogens definition af begrebet. Det betyder i praksis, at det er ulovligt at bekæmpe fascisme med ordet som fredeligt, pædagogisk virkemiddel. Humoristisk sans har fascister i øvrigt heller ikke. Den sag kostede mig dagbøder på 8.500 kr. i alt plus 500 kr. til “fascisternes offerfond”. Ak ja, de stakkels fascister.
Der er mange andre punkter i den danske lovgivning, der gør visse ytringer ulovlige. Det handler som regel om, at man ikke må krænke nogen.
Hvad med Sandheden?
Tillad mig at hæve idealet fra ‘nogen’ til ‘noget’ med ‘noget’ som selveste Sandheden. Jeg føler hver dag, at Sandheden bliver krænket, når jeg læser løgnehistorierne i den dominerende, danske dagspresse. Det nytter ikke noget at klage til Pressenævnet over, at pressen lyver, da pressen godt må lyve. Det hedder at “vinkle” eller at foretage “redaktionelle prioriteringer”. Men det er egentlig bare at lyve. Det er pressens forretningskoncept: de sælger løgne til folket for statsmagten i stedet for at kritisere den bedragende magt.
Hvis ‘nogen’ skal have lov til at kunne anmelde ytringer, fordi de føler sig krænkede, så skal Sandheden også have lov til at klage, mener jeg. Men vi lever i en tid, der er fuldstændig ligeglad med Sandhed. Alt er ‘historier’. Det er særligt tydeligt og problematisk indenfor politik og journalistik. De to brancher er nu for professionelle løgnere. Sandhedsidealister bliver hurtigt udstødt af dem, der er drevet af “vigtigere” idealer end Sandhed såsom penge, magt og berømmelse via røvslikkeri.
Situationen kan lettes på to måder. Den ene måde er at oprette en slags folkedomstol, hvor forskellige, modstridende, magtbærende fortællinger kan battle. Den anden måde er at gøre alle former for ytringer lovlige, så hverken ‘nogen’ eller Sandheden har en ytringsdomstol at gå til. Som lovgivningen er nu, så afslører den, at Sandheden er blevet knust af krænkelseskulturen, og det er tragisk for det oplyste demokrati, som Danmark kunne blive.
Cover: Unsplash.com (Marija Zaric)
Relateret: