Jeg har med interesse fulgt, hvad der ligner en heksejagt mod vaccineprofessor Christine Stabell Benn i Weekendavisen gennem de seneste uger.
Christine Stabell Benn er blevet kritiseret af forskningskolleger, en professionel propagandist og chefredaktør Martin Krasnik for at fuske med sin forskning i såkaldte non-specifikke virkninger af vacciner. Sprogbruget har været ganske voldsomt og ikke karakteristisk for en akademisk debat. Det betyder, at almindelige mennesker har kunnet følge med og tage parti med enten provaxerne eller antivaxer-helten Stabell Benn.
Effekten af artiklerne i Weekendavisen og den relaterede omtale og debat på sociale medier har været, at Christine Stabell Benns position som den systemtilladte coronakritiker er blevet forstærket. Christine Stabell Benn er den eneste kritiker af coronavaccinerne, som har fået seriøs taletid i pressen, og som er blevet hørt af Folketinget. Den tilsyneladende heksejagt mod hende forstærker hendes status som folkehelt i det folkelige miljø af coronaskeptikere.
Når uenighed forstærker enighed
Artiklerne i Weekendavisen er et eksempel på, hvordan en tilsyneladende debat mellem meget uenige parter forstærker opfattelsen af en grundlæggende enighed hos læserne. Det kan lyde paradoksalt, så lad mig forklare nærmere. Fokus i Weekendavisens kritik af Christine Stabell Benn er som før nævnt non-specifikke virkninger af vacciner. Hvis man ikke er dybt inde i stoffet, så lyder “non-specifikke virkninger” som bivirkninger, men det er faktisk noget helt andet. Christine Stabell Benns forskning er ikke baseret på frygt for bivirkninger, men derimod tro på yderligere gavnlige virkninger af vacciner. Begge parter i debatten er derfor enige om, at vacciner har specifikke virkninger, som er gavnlige. De specifikke virkninger er dannelse af antistoffer mod virus, som man så antager forebygger sygdom, da det er baseret på en antagelse om, at virus er årsag til sygdom.
Dermed bliver det, der ligner en heksejagt mod en folkehelt reelt til en ekstra smart form for propaganda for virus og vacciner, som også tjener Christine Stabell Benns videre professor-karriere.
Pseuodokritik og falsk heksejagt
Der er således tale om pseudokritik og falsk heksejagt. Det kan godt være, at kritikken er ægte, men den rammer langt væk fra det ømme punkt i virus- og vaccineforskningen. Det kan også være, at selve jagten er ægte, men det er en jagt efter en falsk heks. Aktørerne behøver ikke være særligt bevidste om den overordnede strategi, selvom jeg tvivler på, at Martin Krasnik er uvidende om, hvad han har gang i i sin avis.
Lad mig overføre denne propagandastrategi til et andet område for at fremme forståelsen.
Det overordnede formål med denne strategi er altid at mætte behovet for kritik af en politik på en måde, der ikke betvivler den grundlæggende fortælling eller antagelse, som politikken er baseret på. Dermed forhindres den dybe kritik af grundfortællinger og grundantagelser, der for alvor truer magtsystemet.
Hvis regeringen ønsker, at Danmark skal bruge penge på Ukraine og militær oprustning mod farlige Rusland, så kan “oppositionen” højlydt kritisere, hvor pengene skal komme fra og f.eks. gå på gaden og protestere over nedlægningen af Store Bededag som fridag. Samtidig forhindres den grundlæggende kritik af Ukraine-krigen og Rusland-truslen, da alle er enige om, at det er synd for uskyldige Zelensky, og at Putin er en ond Hitler-type.
Det er sgu smart!
Relateret: