Her er resten af historien om min barndom

Her er, hvad jeg mangler at fortælle om min barndom, så vidt jeg selv husker den nu efter syv års terapi, meditation og bearbejdning af fortrængte minder. Min største frygt (og samtidig min største længsel) har lige siden jeg var 5-6 år været ‘at sige det til nogen’. Dengang sagde jeg ‘det’ til nogen. Jeg gjorde det rigtige. Jeg hjalp en veninde i nød. Resultatet var, at hende jeg havde hjulpet blev dræbt, og jeg blev selv truet på livet. Det var i hvert fald sådan, jeg oplevede det dengang og huskede det i mange år. Nu tror jeg, at […]