Vægtstigmatisering og diætkultur forvolder stadigvæk store skader i behandlingen af spiseforstyrrelser, forklarer ph.d. Cheri A. Levinson og kolleger i en forskningskommentar i december-nummeret af Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics.
Spiseforstyrrelser er ikke for sjov. Blandt mentale sygdomme er det den, der har den næsthøjeste dødelighed af alle psykiske sygdomme, kun overgået af stofmisbrug.
Forekomsten og sværhedsgraden af spiseforstyrrelser er steget siden starten af covid-19-pandemien, og antallet af hospitalsindlæggelser er fordoblet.
På trods af stigende forekomst af spiseforstyrrelser og den skadelige indflydelse, de har på livet for de berørte personer og deres pårørende, er de nuværende evidensbaserede behandlinger (f.eks. forbedret kognitiv adfærdsterapi og familiebaseret terapi) utilstrækkelige, idet kun ca. halvdelen af de berørte personer opnår forbedring, og der er en høj tilbagefaldsprocent blandt dem, der kommer sig.
Spiseforstyrrelser er et folkesundhedsproblem, der kræver større opmærksomhed og mere effektive interventioner, der kan forebygge og behandle disse sygdomme.
Forskerne antyder derved, at det er nødvendigt med kulturelle ændringer, der gør op med vægtstigmatiseringen og diætkulturen for at modvirke den skadelige udvikling i spiseforstyrrelser. Det tyder også på, at traumer på samfundsplan såsom covid-19 giver udslag i øget forekomst af spiseforstyrrelser.
Reference:
Levinson, Cheri A. et al. The Harms of Weight Stigma and Diet Culture in Eating Disorder Treatment and How to Dismantle and Move Forward. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics, Volume 125, Issue 12, 1787 – 1799
Relateret: