Det fjerde punkt i min nye missionsbeskrivelse fokuserer på optimal ernæring som modvægt til vacciner – belært af coronasagen.
Ernæring blev fuldstændig ignoreret som løsning på truslen fra det nye coronavirus. Det på trods af at det forholdsvis hurtigt viste sig, at covid-19 var en ernæringsrelateret sygdom, der især var relateret til mangel på D-vitamin. Forskning har vist, at kosttilskud med D-vitamin gjorde covid-19 til en mild sygdom. Flere andre mikronæringsstoffer er også relateret til covid-19.
Samtidig med ignoreringen af ernæringsvidenskab blev de nye coronavacciner udråbt som “supervåben” på trods af utilstrækkelig dokumentation for de meget skråsikre udtalelser om, at de nye vacciner var “effektive og sikre”. Det førte til unødvendige dødsfald og tilfælde af alvorlige, kroniske bivirkninger som følge af de usikre, udokumenterede injektionsvæsker fra den uansvarlige medicinalindustri. Mange liv og meget sundhed kunne efter min vurdering have være reddet i Danmark og resten af verden, hvis covid-19 var blevet forebygget med dokumenteret ernæring (D-vitamin) i stedet for udokumenteret medicin (mRNA-vacciner).
Det virker desværre ikke til, at hverken regeringen, myndighederne eller folketinget har lært af coronaerfaringerne og -videnskaben. Det fremgår bl.a. af, at de bivirkningsramte bliver fuldstændig ignoreret af myndighederne uden mulighed for hverken behandling eller erstatning. Det er tragisk for de ramte, der jo blot gjorde, hvad myndighederne sagde, at de skulle.
Det er min vurdering, at de nævnte instanser desværre er udenfor pædagogisk rækkevidde, bl.a. fordi de er medskyldige i, hvad jeg opfatter som coronakriminalitet. Vi kan selvfølgelig håbe på, at der kommer nye kræfter med sund fornuft ind i systemerne udefra, der kan og vil gøre en gavnlig forskel for at genetablere fokus på evidensbaseret sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Indtil da vil jeg satse på at oplyse befolkningen udenom myndighederne på samme måde, som jeg gjorde under coronaen, når eller hvis tilsvarende sundhedstrusler rammer os.
Nedenstående uddyber mine synspunkter og mission på dette punkt:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
