Tillad mig at foreslå et nyt begreb til den danske ordbog: Konspiranoia.
Forslag til definition af begrebet ‘konspiranoia’:
Ekstremt rigid tro eller mistro på teorier om konspiration, så den rationelle tænkning om magt og autoritet i betydelig grad hæmmes, uden det af den ramte nødvendigvis opleves lidelsesfuldt – som følge af sociale sekundærgevinster (forstærket tilknytning til social gruppe) ved at tro eller benægte konspirationsteorier.
Uddybning af begrebet:
Konspiranoia er karakteriseret ved en ekstrem holdning til konspirationsteorier. Den ekstreme holdning kan være enten i den ene (rigid tro) eller anden (rigid mistro) retning.
De sociale gevinster ved konspiranoia kan udligne den individuelle lidelse ved denne kognitive forstyrrelse, ligesom konspiranoia er medieret af sociale faktorer. Den enkelte bevæger sin tro eller mistro på konspirationsteorier i den retning, som er den dominerende i den sociale gruppe, som den enkelte tilhører eller ønsker at tilhøre. Prisen er, at man ofrer sin frie, rationelle tænkning, hvilket ikke nødvendigvis opleves som lidelsesfuldt, da der er kompenserende stor nydelse ved at føle sig som en velintegreret del af den ønskede sociale gruppe.
Symptomer:
Det primære indre symptom er rigid tænkning om konspirationsteorier. Dette kan erkendes ved introspektion.
Det primære ydre symptom er særlige ytringer og handlinger målrettet mennesker og grupper, der er ramt af den modsatte form for konspiranoia. Disse særlige ytringer og handlinger er karakteriseret ved at være hånlige, nedgørende, vrede, aggressive, bedrevidende og suprematiske.
Det suprematiske (dvs. en gruppe identificerer sig som mere værd på grund af sin særlige tro på en social teori) aspekt ved konspiranoia øger risikoen for undertrykkelse eller vold mod dem med den modsatte konspiranoia. Det kan komme til udtryk som kriminalitet (for den gruppe hvis konspiranoia er i mindretal), undergravende virksomhed eller fascistisk politik (for den gruppe hvis konspiranoia er i flertal med ‘fascisme’ defineret som ‘undertrykkelse af anderledes tænkende’) også i ellers nogenlunde fredelige, demokratiske samfund som det danske.
Behandling:
Den individuelle behandling består af mindfulness-meditation, hvorved det bliver muligt at identificere de automatiske tanker og overbevisninger, der driver konspiranoiaen og erstatte dem med mere realistiske tanker.
Den kollektive behandling består af medieret dialog mellem de to kognitive ekstremismer i konspiranoia. Samtale fremmer forståelsen, og når samtalen foregår i den virkelige verden i stedet for på nettet, så fremmes empatien yderligere, hvorved risikoen for vold og borgerkrig reduceres.
Individuel og kollektiv behandling kan kombineres ved fælles fremme af kriterier og kompetencer for rationel tænkning om udøvelse af magt og autoritet i samfundet. Dette vil både reducere konspiranoia og fremme rationel, holistisk tænkning om politik også hos dem, der (endnu) ikke har udviklet decideret konspiranoia, hvorved muligheden for oplyst samfundsudvikling forbedres.
Det er i hvert fald min erfaringsbaserede hypotese om det emne.
Relateret: