Naser Khader opfordrer til lydig tro på løgnepressen

Naser Khader har her til morgen udgivet et opslag på Facebook, som er interessant ud fra et propagandafagligt perspektiv.

Jeg så Khaders opslag, da det var delt af Vibeke Manniche med disse ord: “Kloge ord fra Naser”.

Her er Khaders opslag:

Hans delte opslaget sammen med dette billede:

Khader skriver:

I nat dansk tid var der endnu et attentatforsøg mod den amerikanske præsident Trump.

Jeg mener:

Det eneste, vi reelt ved om den sag, er, hvad medierne fortæller os. Det kan have været et ægte attentatforsøg, som pressen lægger det ud for os. Det kan også have været et falsk attentatforsøg. Eller noget helt tredje. Den slags kræver efterforskning at finde frem til, og ordentlig efterforskning kræver meget mere tid for at den kan nå frem til en troværdig konklusion.

Khader skriver:

Trump var rolig, fattet og forsonelig efter attentatforsøget – og opfordrede amerikanerne til sammenhold.

Jeg mener:

Den adfærd kan forklares ved, at Trump har en utrolig stor mental robusthed overfor traumatiske oplevelser og trusler på livet. Han er en sand folkehelt. Hans adfærd kan på den anden side også forklares ved, at Trump på forhånd vidste, hvad der skulle ske, og hvilken rolle han skulle spille i det teaterstykke.

Khader skriver:

Attentatmanden er en “fredelig skolelærer” fra Californien.

Jeg mener:

Er man ikke uskyldig, indtil man er blevet dømt skyldig i retten? Så vidt jeg ved, er det hverken i USA eller Danmark mediernes opgave at dømme mistænkte uden rettergang.

Khader skriver:

Man kan kun tage afstand fra den slags udemokratiske metoder – uanset hvad man mener Trump og hans politik.

Jeg mener:

Jeg er helt enig med Naser Khader. Uanset hvad det præcis er for “udemokratiske metoder”, der reelt er tale om i denne sag.

Khader skriver:

Men ikke på de danske sociale medier. Her allerede mange idiotiske kommentarer:

Jeg mener:

Naser Khader reagerer her på, at nogen på de sociale medier forholder sig kritisk til nyhederne fra hovedstrømspressen om denne sag. Kritisk tænkning om de store nyhedsmedier er ikke nødvendigvis udtryk for “idioti”, men ofte snarere det modsatte (intelligens og medieliteracy).

Khader citerer herefter nogle af de “idiotiske kommentarer”. hvorefter han drager sin egen konklusion:

“Var det ikke “staged”?
“Vi gider ikke at høre om det … det er aftalt spil”
“Ear we go again…”
“Endnu et iscenesat forsøg for at få empati og fjerne fokus fra Epstein og Iran…”
“Ægerligt de ikke ramte græskarret…”
“Kan han selv have foranstaltet situationen for at få medvind?”
…
Kyniske og hadefulde – så udansk.

Jeg mener:

Naser Khader har ret i, at flere af de ytrede ord er udanske: “staged” og “Ear we go again”.

Kritisk tænkning og ytring om nyheder fra den presse, der via sin egen historik er dokumenteret utroværdig, er ikke i sig selv hverken “kynisk” eller “hadefuld”. Den blinde tro på nyhedsstrømmen, som Khader tilsyneladende opfordrer til kan derimod betegnes som naiv og lalleglad (eller måske snarere: lallevred, der er i hvert fald tale om lal, dvs. intellektuel dovenskab). Under alle omstændigheder er det umuligt uden kontekst og interview at dokumentere de præcise følelser og intentioner, der ligger bag de citerede sentimenter. Det siger kun noget om Khaders (og min) fortolkning af følelsesmæssige intentioner bag ytringerne.

Jeg konkluderer:

Naser Khaders ytringer bekræfter min opfattelse af ham, ligesom sagen bekræfter min opfattelse af Vibeke Manniche som en tro Trump-støtte. Fred være med dem. De kan være gode mennesker alligevel.

Og så det vigtigste spørgsmål, som ingen i hovedstrømmen tør stille om det seneste Trump-show: