Krig mod heteroseksuelle mænd?

Bliver der ført en form for krig mod heteroseksuelle mænd i Danmark? Det drøfter Thomas Soltau og jeg i en ny video med udgangspunkt i vores personlige erfaringer med falske voldtægtsanmeldelser.

SE VIDEOEN

Voldtægt er en meget alvorlig sag. Enhver voldtægtssag består af to parter: en påstået forurettet og en påstået gerningsmand. Det er i de fleste sager henholdsvis en kvinde og en heteroseksuel mand.

Systemet i Danmark er indrettet således, at kvindens forklaring altid bliver troet, mens mandens forklaring altid bliver tilsidesat, medmindre kvindens adfærd er meget utroværdig, eller der er fysiske beviser, der i markant grad understøtter mandens forklaring. Jeg tænker her især på MeToo-kategorien af voldtægtssager, hvor kvindens eneste “bevis” er hendes subjektive fortælling og følelse af at være blevet forulempet, og hvor der ikke indgår hverken vold eller trusler om vold. Der er udelukkende tale om påstand mod påstand om en seksuel hændelse mellem to mennesker i et soveværelse.

At en kvinde ikke har andre beviser end sin fortælling og følelse er naturligvis ikke i sig selv et bevis på, at hun lyver. Selvom hun lyver, så er det ikke sikkert, at hun lyver med vilje. Selvom hun lyver med vilje, så er det ikke sikkert, at hun gør det intentionelt for at skade manden. Men det er muligt, at hun lyver med vilje for at skade manden, hvorved forholdet mellem forurettet og gerningsperson reelt er det omvendte af, hvad systemet er indrettet til at håndtere nu. Det er min erfaring, at der er en nærmest total blindhed overfor denne mulighed i dagens Danmark. Der er sikkert mange, der vil føle sig enormt krænket over, at jeg overhovedet nævner det som en mulighed, at en kvinde kan finde på at være så ond.

Det er min holdning, at der skal indføres balance i den politimæssige efterforskning, mediemæssige dækning og juridiske proces, hvor man er åben for både det perspektiv, at manden har voldtaget kvinden som påstået og det andet perspektiv, at kvinden har “voldtaget” manden med en falsk anklage om voldtægt. Efterforskning, mediedækning og juridisk dom bør være baseret på reelle beviser, hvor det er særligt vigtigt at undgå sammenblandingen af følelser og handlinger. En følelse af at være blevet krænket er ikke et bevis på, at man er blevet udsat for en krænkende, strafbar handling, idet en sådan følelse kan have flere andre årsager.

I min egen sag havde jeg objektive beviser på, at kvinden havde mulighed og motiv for at udføre den falske voldtægtsanmeldelse og lyve hele vejen gennem systemet. Efter jeg ved Østre Landsret var blevet pure frifundet for alle anklager, så nægtede Københavns Politi at give mig den times samtale med en erfaren efterforsker, som jeg ønskede for at forelægge mine beviser. Det føler jeg mig stadigvæk meget krænket over.

SE VIDEOEN