Lizette Risgaard-sagen viser, at der åbenbart ikke er nogen grænse for, hvor vanvittig en MeToo-sag kan være.
Det store nyhed i hovedstrømsmedierne nu er, at Lizette Risgaard, formand i Fagbevægelsen Hovedorganisation (FH), er blevet afsat fra formandsposten som følge af afsløringer af, at hun har udsat mandlige medarbejdere for uønsket berøring. Det er således kommet frem, at Lizette Risgaard har berørt en mands numse i forbindelse med et kram. Der er måske ligefrem flere mænd, som Lizette Risgaard har berørt på numsen, selvom der er uenighed om, hvorvidt det var numsen eller den nedre lænd, der blev berørt af fagbossen. Uden forudgående skriftligt samtykke i 48 eksemplarer vel at mærke.
Flere episoder er tilmed foregået på dansegulv i forbindelse med indtagelse af alkohol. De unge mænd med de stramme balder er naturligvis i dybt chok, og det er fuldt forståeligt, at de ikke var i stand til at sige fra, for det er jo umuligt, når der er et magtforhold. Medierne lærer os også, at MeToo slet ikke handler om køn, men udelukkende om magt, og mænd har også ret til at være svage uden evne til at sige nej. Og fysisk berøring er bare mega farligt. Vi lærer også, at magtmisbrug i Danmark kun kan handle om fysisk berøring; i hvert fald bliver alle andre former for struktureret og systematisk magtmisbrug ignoreret, mens disse latterlige berørings- eller SMS-MeToo-sager så virker som ventiler for befolkningens reelle, uplacerede frustrationer, og personer som Lizette Risgaard og Jon Stephensen bliver ofret som syndebukke, hvorved de virkeligt store krænkere, som f.eks. Mette Frederiksen, kan fortsætte med at krænke det danske folk.
Ingen hovedstrømsmedier undrer sig over, at disse afsløringer kommer frem netop nu lige før 1. Maj. Ingen spørger, hvem disse “voldsomme” afsløringer og den relaterede opmærksomhedsflytning er til politisk gavn for. Ingen nævner Mette Frederiksen, for så kan det jo være, at Den Store Moder bliver sur, og så ryger mediestøtten. Den slags konspiratoriske tanker kunne jeg da i hvert fald slet heller ikke finde på at tænke! Næh nej da! Alt er præcis, som hovedstrømspressen udlægger, og der er intet mere i det. Lizette Risgaard er en ond baldegramser, der har fortjent den offentlige henrettelse af sin person, som hun nu gennemgår.
Spøg til side. Måske er det nu værd at undersøge, hvad Lizette Risgaard egentlig mener om dette og hint. Kan hun have nogle holdninger, som nogen i de dybere magtlag opfatter som trusler? Eller er det hele bare en stor distraktion, så fagbevægelsens får får noget andet at bræge om end Mette Frederiksens gigantiske svigt af arbejderne, mens de kævler fadøl i Fælledparken på mandag?
Jeg ved det ikke, men nu vil jeg gå ind på Strøget og tale højt om den store trussel fra WHO, som medierne og det danske folk burde gå op i i stedet for, at unge vatpikmænd ikke kan finde ud af at sige fra overfor ældre damer med naturlig lyst til balder.
Kilde og mange flere nyheder:
Nyhedsportalen 29.04.2023
Cover: Unsplash.com (Road Trip with Raj)
Bliv abonnent eller giv en donation. Brændgaard Avisen og Frihedspressen er støttet af Sundhedsliberalt Folkeparti, der er støttet af medlemmer og donationer. Du kan hjælpe via MobilePay valgfrit beløb til 335544.
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.