Kategorier
Bonus BOO Den Spirituelle Blog Indlæg Offentlig Spiritualitet (gratis)

Borgerforslag: Staten bør ansætte meditatorer på fuld tid

Jeg foreslår hermed, at staten gør det muligt for borgere at blive ansat som meditatorer på fuld tid – med pligt til at afrapportere indsigter.

En meditator er en person, der mediterer. At meditere betyder, at man fordyber sig i sindet og den indre, åndelige verden.

Vi har i Danmark tradition for, at staten finansierer aktiviteter af almen interesse og relevans, herunder grundforskning.

Meditation kan betragtes som den mest basale grundforskning. Meditation er den spirituelle pendant til fysisk forskning i elementarpartikler, som i forvejen modtager statsstøtte.

Mange danskere mediterer i forvejen. Nogle har et særligt talent for at gå i dybden og lyst til at bruge mange timer hver dag på meditation. Det er muligt at nogle af disse mennesker kunne være motiveret for at blive statsansatte meditatorer på fuld tid.

Det er i almenvellets interesse, at der kommer øget fokus på den spirituelle side af menneskets natur. Det kan bl.a. fungere som en modvægt til en kultur med for stort fokus på materialisme og det ydre.

Jeg foreslår, at man som statsansat meditator forpligter sig til både at meditere og afrapportere indsigter og budskaber af almen interesse og relevans. Denne afrapportering skal følge principperne for kvalitativ forskning.

Det er endvidere vigtigt, at meditatorer rekrutteres bredt på tværs af forskellige tilgange til meditation. Fællesnævneren er, at der tilstræbes direkte indsigt i menneskets åndelige natur og den åndelige verden, vi (formentlig) allerede er i, og som vi (formentlig) alle overgår til på fuld tid alligevel, når vi dør. Det er således ikke nok at tro. Statsansatte meditatorer skal tilstræbe direkte indsigt, der så vidt muligt er uafhængig af den enkelte meditators religiøse baggrund og tilhørsforhold. Det er disse direkte indsigter, der skal afrapporteres.

Jeg foreslår samtidig, at vi starter en debat om de etiske aspekter ved meditation koblet på kontrollerede nær-døden-processer. Døden er som bekendt det eneste, der er sikkert i alle menneskers liv, og det er samtidig den del af livet, som vi har mindst forskningsbaseret viden om fra frivillige forsøgspersoner og meditatorer.

Cover: Unsplash.com (Hristina Šatalova)

Relateret:

0 0 stemmer
Brugervurdering
Få besked via e-mail
Besked om
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer