Tre trin til erkendelse af propaganda

Jeg beskriver her tre basale trin i den psykologiske proces, der fører til erkendelse af propaganda.

Undervisning i propaganda burde være obligatorisk i både folkeskolen og gymnasiet samt på videregående uddannelser. Det er mit indtryk, at dette vigtige fagområde desværre bliver fuldstændig ignoreret.

Trin 1

Målet med trin 1 er at erkende, at narrativer findes og har magt.

Narrativer er store, udbredte fortællinger i samfundet og i dets individer. Narrativer er magtfulde, da de underbygger eller dikterer, hvad fællesskabet og dets individer skal gøre og ikke gøre, hvad vi skal kæmpe for og imod, og hvad der medfører inklusion og eksklusion.

Eksempler på narrativer:

• Danmark er et demokrati, som det er vigtigt at værne om
• Ukraine er et uskyldigt offer, som det er vigtigt at hjælpe
• Klimaforandringerne er katastrofale og menneskeskabte
• Klimaforandringerne skyldes CO2, som skal begrænses
• Vaccinerne mod covid-19 er effektive og sikre
• Israel forsvarer bare sig selv mod muslimske terrorister

Målet med trin 1 er at erkende, at narrativer er fortællinger, som hver enkelt selv bestemmer, om man vil tro på eller ikke tro på.

Trin 1 handler om at se fortællingerne, når de opstår direkte eller indirekte i ens eget sind, i medierne eller andre steder i samfundet. Det kan her hjælpe at bruge en mental note som f.eks.: “Det er bare en fortælling. Det er bare en fortælling.” Det styrker processen med mindful, rationel erkendelse af verden. Anti-propaganda er på den måde en meditativ proces.

Det er også værd at reflektere over, hvordan narrativerne udøver magt. Det gør de bl.a. ved at forme og vedligeholde sociale normer for adfærd, der medfører inklusion i eller eksklusion fra de grupper, man tilhører. Relateret til den magt er individets frygt for at blive udstødt af flokken, alene og forladt. Det kan hjælpe at erkende den frygt i sit eget sind.

Bemærk, at trin 1 ikke handler om at vurdere, hvorvidt narrativerne er sande eller falske. Vent med det. Tag ét trin ad gangen. Fokusér først på at udvikle en dybere forståelse af narrativernes eksistens og natur i dig selv, i din omverden og i dine sociale sammenhænge.

Trin 2

Målet med trin 2 er at erkende, at narrativer er indlært fra organiseret, overtalende kommunikation.

Definitionen på propaganda er ‘organiseret, overtalende kommunikation’, så på dette trin erkender du, at propaganda findes.

Vær især opmærksom på den kommunikation, der kommer fra pressen og myndighederne.

Men inden du kommer til det, så mind lige dig selv om, at der findes reklamer. Prøv i en periode at være ekstra opmærksom på, hvordan dine tanker og følelser bliver påvirket af sanseindtryk af reklamer på nettet, i fjernsynet, i radioen, i butikkerne, osv.

Reklamer er den mest tydelige form for propaganda og samtidig også den mindst problematiske, rent etisk. Det skyldes lovgivning, der kræver, at reklamer skal være tydeligt skiltet som reklamer. Dermed har du mulighed som modtager af kommunikationen for at forsvare dig selv med selvstændig, kritisk tænkning. Formålet med propagandaen i reklamer er også ret tydelig; nogen vil have dig til at købe noget. Fair nok. Du kan jo bare lade være ‒ eller skifte til en reklamefri kanal.

Den etisk problematiske propaganda er den organiserede, overtalende kommunikation, der ikke er deklareret som det, den er. Mest problematisk er den propaganda, der er deklareret som det modsatte af propaganda, dvs. som objektiv journalistik eller som objektiv videnskab.

Videnskabelig propaganda er særligt svær at gennemskue, da det ofte kræver en dyb forståelse af den pågældende videnskab, før man kan begynde at gennemskue den interne propaganda.

Start derfor med at se på de narrativer, du har indlært fra propagandaen fra dine foretrukne nyhedsmedier. Det vil sige medier, der påstår at bringe objektiv journalistik om væsentlige begivenheder uden at tjene nogen særlig politisk agenda.

Her er nogle karakteristika for propaganda, der gør det lettere at spotte den i dit daglige medieindtag:

• Narrativerne er de fortællinger, der er grundlæggende, og som indeholder antagelser, der aldrig betvivles, men derimod antages som ubetvivlelige omtrent på niveau med tyngdekraften; så øv dig i at spotte grundantagelser
• Propaganda omfatter, at de samme, simple budskaber gentages igen og igen; så hold øje med gentagelser over tid og på tværs af forskellige medier
• Det er formentlig propaganda, hvis dit medie aldrig bringer udtalelser fra nogen, der er fundamentalt uenige i fortællingen og dens grundantagelser; så hold øje med fravær af uenighed

Bemærk, at det stadigvæk ikke handler om, hvem der har ret, og hvem der tager fejl. Det giver ikke mening at diskutere det, før alle parter i en debat har erkendt alle tre trin.

Trin 3

Målet med trin 3 er at erkende, at propaganda kan omfatte bedrag.

Bedrag er, når noget udgiver sig for at være noget, det ikke er.

Hvis f.eks. en direktør for en sundhedsstyrelse offentligt ytrer gentagne gange, at nogle bestemte vacciner er “effektive og sikre”, selvom der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for en så skråsikker påstand, så er der tale om bedrag.

Moderne bedrag er ofte relateret til videnskabelige bedrag, der videre er relateret til vilkårene for finansiering af forskning. Resultatet er, at økonomiske incitamenter bliver styrende for kommunikationen hele vejen fra forsker til journalist. Store bedrag i propaganda kan derfor kun forekomme i samfund, hvor der er store pengemagter bag bestemte narrativer. Det nuværende samfund er ideelt indrettet til det.

Bedrag findes også i selve den måde, kommunikationen bliver tilrettelagt, hvor det er særligt vigtigt at gennemskue selve argumentationen for fortællingen. Bedragerisk argumentation gør ofte overdrevet brug af etos (appel til autoritet) og patos (appel til følelser), mens logos (appel til logik) bliver ignoreret. Her i det postlogiske samfund har disse former for vanskeligt gennemskuelige bedrag lettere ved at foregå.

Coronapropagandaen var primært baseret på etos (“Sundhedsstyrelsen, WHO og andre eksperter anbefaler”) og til dels også patos (“hvis du ikke gør, som vi siger, så er du skyld i, at din bedstemor dør”). Propagandaen for MeToo og de mange køn er nærmest udelukkende baseret på patos: “Jeg føler mig krænket, derfor er jeg blevet udsat for en krænkende handling”. “Jeg føler mig som et andet køn, derfor er jeg født i en forkert krop.”

At bedrag findes i mediernes og myndighedernes kommunikation betyder ikke, at alt derfra er bedrag. Det betyder blot, at bedrag findes som en risikofaktor, man skal være opmærksom på ved indtagelse af f.eks. nyhedsinformation gennem øjnene eller ørerne. Øv dig i at se, hvornår propagandaen prøver at forhindre dig i at indse det ulogiske i en fortælling ved at nævne autoriteter og bringe følelsesbaserede fortællinger.

Hvis du har eller er i gang med en videnskabelig uddannelse, så prøv også at gennemskue videnskabelige bedrag, som kan omfatte misbrug af logos eller forsøg på at kvæle logos med patos og etos. Eksempel på kvælning via etos: “Det her er så veldokumenteret, at vi ikke behøver argumentere logisk og rationelt med beviser for det.” Eller: “Det er krænkende, at du kræver rationelle beviser.”

Bemærk, at formålet med trin 3 heller ikke er at finde ud af, hvad der er bedrag, og hvad der ikke er, da det er en stor opgave, som vi bør løfte i fællesskab, når den basale folkeoplysningsopgave er gennemført. Formålet med trin 3 er udelukkende at erkende, at bedrag findes og derfor er noget, vi som medieforbrugere skal være på vagt overfor. Det er en fundamental evne i mediekundskab for alle, uanset hvad man måtte tro eller ikke tro på.

Cover: Unsplash.com (CrowN)

Relateret: