Procentregning for konspirationsteoretikere

Her er et lynkursus i, hvorfor procentregning faktisk er vigtigt.

Lad os tage et tilfældigt antal, f.eks. 210.000.

Er 210.000 et højt, normalt eller lavt antal?

Det afhænger af, hvor stor andel det antal udgør af den samlede mængde.

Hvis der f.eks. er 500.000 i alt, så kan procentandelen beregnes således: (210.000/500.000) * 100 = 42 %.

Procent betyder ‘ud af hundrede’. Det er derfor, man først dividerer de to antal og derefter ganger med 100.

Det samme antal (210.000) udgør en lavere andel, hvis det samlede antal er højere end 500.000 i eksemplet. Lad os f.eks. regne med 5 millioner i stedet for: (210.000/5.000.000) * 100 = 4,2 %.

Hvis de samlede mængder er forskellige, hvad de ofte er i sammenligninger, så giver det kun saglig mening at vurdere de procentvise antal. Det er derfor nødvendigt med procentregning.

Et tal, ikke engang et procenttal, kan stå alene, hvis man vil vurdere, om det er højt, normalt eller lavt. Alle tal er relative i forhold til andre tal. Procentandelen af noget skal derfor sammenlignes med procentandelen af noget andet, som det giver mening at sammenligne med. Hvis et tal blot står alene uden at stå i forhold til noget sammenligneligt, så giver det ikke meget mening.

Et antal kan f.eks. fremstå som ‘stort’ uden at være det, hvis man kun nævner det absolutte antal og ikke hvor stor procentandel, det udgør. En procentandel kan også snyde, hvis man ikke sammenligner med procentandele for noget sammenligneligt. Selv procentandele kan snyde, da forskelle ikke nødvendigvis behøver være statistisk signifikante, men det bliver for avanceret her. Dertil kommer, at man må se på, hvad antallene dækker over, og hvor tallene stammer fra for at vurdere bl.a. pålidelighed, relevans samt hvorvidt tallene siger noget om kausalitet eller kun korrelation.

Derfor: Lad dig ikke forføre til at gå i panik af et antal, der umiddelbart lyder skræmmende stort.

Relateret: