En kvinde ved navn Mariam Fathi beskylder mig nu for jødehad. Den beskyldning er en klassisk taktik for zionistiske meningsagenter.
Jeg er blevet tippet om beskyldningen, som Mariam Fathi ytrede på sin profil på Facebook for 13 timer siden. Jeg kender hende ikke personligt, men vi har 159 fælles venner på Facebook.
Hun skal selvfølgelig have lov til at beskylde mig for, hvad hun vil, men hendes udlægning af min kritik af B.T.-historien er misforstået.
Mariam Fathi mener, at jeg med min formulering ‘zionistisk offerkort’ afslører, at jeg har en “forvrænget og fordømmende tankegang, der bygger på fordomme og politisk motivation”.
Hun afslutter sin kritik af mig med denne sætning: “Jødehad er en grim følelse.”
Vi er simpelthen nødt til at kunne tale om de zionistiske magtmetoder, herunder offerkortet, uden at blive beskyldt for “jødehad”. Jeg har besluttet mig for, at jeg er parat til at bære de beskyldninger mod mig, da jeg ved, at mit hjerte er rent.
Jeg hader ingen, heller ingen jøder.
Man kan godt gøre opmærksom på det problematiske i magtmetoder og religiøse ideologier uden nødvendigvis at være motiveret af irrationelt had. Jeg har i øvrigt også kritiseret både kristendom, islam og hinduisme, dog uden at blive beskyldt for at være hverken “kristenhader”, “muslimhader” eller “hinduhader”. Men når man vover sig til at kritisere noget velbegrundet omkring Israel, zionisme, judaisme og jøder, så bliver man straks angrebet beskyldt for at være “jødehader” eller den kliniske betegnelse “antisemit”. Dét er i sig selv ganske tankevækkende og formentlig en væsentlig årsag til, at mange intellektuelle simpelthen ikke orker gå ind i den kritik og debat, selv hvis det skulle have lykkes dem at vride sig fri af den massive hjernevask om, at det altid er synd for jøderne, fordi det altid er synd for jøderne, basta.
Relateret: