Elendig evidens for effekten af MFR-vaccinen

Jeg er dykket ned i den videnskabelig evidens for effekt og sikkerhed af MFR-vaccinen, og jeg er ærlig talt chokeret!

Et Cochrane-review regnes for at være det højeste niveau af videnskabelig evidens indenfor medicin og sundhed.

Jeg har læst det nyeste Cochrane-review af MFR-vaccinen fra 2021.

Jeg blev noget overrasket over, at artiklen ikke fremfører videnskabelige beviser for, at virusserne er årsag til de påståede sygdomme. Dette burde være første trin i en videnskabelig udredning. Sygdommene beskrives, mens årsagen (virussmitte) ikke dokumenteres, men antages. Det er dårlig videnskab.

Dernæst undrede det mig, at Cochrane-reviewet inkluderede en masse undersøgelser af lav videnskabelig kvalitet, dvs. observerende undersøgelser. Et Cochrane-review er sædvanligvis en metaanalyse af randomiserede interventionsforsøg, men kun ni RCT-studier indgik i denne analyse.

Jeg blev dog for alvor forundret over designet af de ni studier med højest evidens. Det første studie sammenlignede effekten af en eller to doser vacciner, helt uden kontrolgruppe. Man er jo nødt til at vide, hvordan det går med dem, der slet ikke får nogen vaccine. Samme procedure blev brugt i det andet studie. Det tredje studie brugte en placebobehandling med alle andre ingredienser i vaccinen end virus. Det betyder, at der ikke var nogen kontrolgruppe, der slet ikke fik nogen vaccine, hvis vi definerer ‘vaccine’ som hele det medicinske produkt, der indgives. Denne form for kontrol betegnes nocebo, og det er desværre meget almindeligt, at forskere “glemmer” den kontrol. Problemet ved placebo er, at eventuelt skadelige ingredienser kan overføres fra den aktive vaccine til placebo-vaccinen. Det fjerde studie sammenlignede to vacciner helt uden placebo og kontrol. Det femte studie sammenlignede effekten af vaccinen givet på to forskellige tidspunkter, ligeledes uden kontrolgruppe der slet ikke blev vaccineret. Det sjette studie sammenlignede to vacciner uden hverken placebo eller kontrol. I det syvende studie, der fokuserede på bivirkninger, blev der anvendt en placebo-vaccine. Det studie fandt manglede ligeledes en kontrolgruppe, der ikke fik nogen vaccine (nocebo). Relevansen af det fremgik bl.a. af, at placebo-vaccinen medvirkede en højere forekomst åndedrætsproblemer, kvalme og opkast. Det ottende studie var placebokontrolleret, men det brugte udelukkende serokonversionsrate som mål for vaccineeffektivitet og ikke den faktiske forekomst i sygdom. Det niende studie var ligeledes placebokontrolleret og baseret på serokonversionsrate i stedet for faktisk måling af samlet sygdom og sundhed.

I mangel af ordentlig evidens har Cochrane-reviewet inddraget en masser observerende data. Problemet her, at de alle er underlagt den store fejlkilde, at det generelt er de i udgangspunktet sundeste, der takker ja til en vaccine, mens det er dem, der i forvejen af andre årsager har helbredsproblemer, der ikke tager imod et tilbud om vaccination. Dermed måler man en befolkningsselektion og ikke en vaccineeffekt.

Det er første gang, jeg sådan rigtigt er dykket ned i evidensen for en af de gamle børnevacciner. Det undrer mig, at evidensen ikke er bedre. Det undrer mig, at der ikke er foretaget placebo- og nocebo-forsøg med lang varighed og måling af både sygdom og sundhed. Det undrer mig, at man antager i stedet for at dokumentere kausalitet mellem virus og sygdom. Vi tror, vi er så kloge, og at medicinske anbefalinger er baseret på evidens, men måske er vi slet ikke så kloge, som vi tror. Det er i hvert fald min foreløbige konklusion, mens jeg sidder her og sunder mig over, hvad der ligner sundhedsvidenskabeligt bedrageri drevet af store økonomiske interesser.

Relateret: