Det virker på mig som om, at jødehad er plantet som den store, psykologiske fælde for sandhedssøgere på den tredje vej.
Målet synes at være, at vi, der søger de dybeste og mest ildehørte sandheder om dyb politik og spiritualitet, skal ende op med at give jøderne skylden for det hele.
Den strategi tjener to formål:
- Kritikere kan stemples som irrationelle antisemitter, hvorved kritikken kan håndteres, inddæmmes og neutraliseres via psykologisk krigsførelse
- De reelle magthavere kan fortsætte deres magtmisbrug i mørket, mens de skubber jøderne foran sig som en slags menneskelige skjold
Jødehad som symptom på intellektuel dovenskab
Strategien udnytter den intellektuelle dovenskabs tendens til at søge én simpel forklaring på politiske fænomener, der reelt er særdeles komplicerede.
Det betyder ikke, at vi skal lade være med at kritisere jøder, jødedom og judaisme. Det betyder blot, at kritikken skal være proportional og rationel med det blik for øje, at vi, når vi kritiserer jøder, jødedom og judaisme, måske er faldet i en kognitiv fælde, der giver os tunnelsyn på verdens problemer.
Relateret: