Begrebet ‘antisemitisme’ blev opfundet af den tyske journalist og politiker Wilhelm Marr i 1879 via pamfletten ‘Der Sieg des Judenthums über das Germanenthum’ (Jødedommens sejr over germanismen).
Samme år stiftede han ‘Antisemiten-Liga’ (Antisemitisk liga). Det var den første organisation i Tyskland, der specifikt havde til formål at bekæmpe en påstået trussel mod Tyskland fra jødernes side og at arbejde for deres tvungne udvisning af landet.
Det fremgår af Wilhelm Marrs levnedsbeskrivelse på Wikipedia, at hans racistiske had mod jøder ikke kan have været særligt dybtfølt. Han var gift fire gange, hvoraf de to var med jødiske kvinder: Helene Sophia Emma Maria Behrend og Jenny Therese Kornick. Han fik et barn, en søn, med en af de jødiske hustruer. Det betyder, at hans eget barn var jøde. Det kan også forklare, at han senere i sit liv angiveligt tog afstand fra antisemitisme.
Den historie viser, at ‘antisemitisme’ som begreb helt fra starten stammer fra en mand med et positivt syn på jøder, i hvert fald kvindelige jøder, siden han hele to gange har giftet sig med dem.
17 år efter udgivelsen af Wilhelm Marrs pamflet, der lancerede ‘antisemitisme’ som begreb, udgav Theodor Herzl pamfletten ‘Den Judenstat’ (Jødestaten), der startede idéen om, at jøderne som følge antisemitismen havde brug for deres eget hjemland. Efter meget møje og besvær førte det så til etableringen af den moderne stat Israel i 1948.
På den måde var den jødeelskende Wilhelm Marrs opfindelse af antisemitisme den nødvendige forløber for, at Theodor Herzl siden kunne få succes med udbredelse af zionisme som politisk ideologi. Selvom mange uskyldige jøder har gået meget ondt igennem som følge af antisemitismens udbredelse i Tyskland og resten af verden, så har antisemitisme reelt været til så meget gavn for zionisme og Israel, at man fristes til at tænke, at opfindelsen af ‘antisemitisme’ i 1879 var en del af en langsigtet plan.
Relateret:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.