I går kl. 12:05, mens jeg sad ved computeren på hjemmekontoret, hørte jeg pludselig et brag og mærkede rystelser i ejendommen.
Da jeg gik ud på altanen for at lokalisere kilden til braget, blev jeg mødt af dette syn:
En bil var kørt ind i den bygning, hvor jeg har lejlighed på fjerde sal.
Da jeg ikke vidste, om det var et uheld eller med vilje, så reagerede jeg med ild og gik i kamp-tilstand. Jeg stormede ned ad trapperne og ud på gaden for at tage kampen op med de banditter eller terrorister, der havde angrebet min bygning.
Undervejs fik jeg også gejlet min nabo op til kamp.
Heldigvis er jeg ikke tilhænger af ‘slå først og spørg bagefter’-princippet, så da jeg til min overraskelse så en ældre, forvirret mand og ikke en flok Al Qaeda-, Al Nørrebro- eller Al Israel-terrorister, og da han fortalte, at det var ham, der havde været føreren af bilen, så slukkede jeg flammen igen.
Heldigvis var ingen kommet til skade. Hverken føreren af bilen, fodgængere eller nogen i den klinik, hvis vinduesfacade, bilen kørte ind i.
Bilen ved siden af var heldigvis tom.
Den ældre mand (82 år) kunne ikke forklare, hvordan det var sket. Vi må håbe, at han nu har indset, at han er til fare for sig selv og andre i trafikken, så han holder op med at køre bil. Det kunne jo let være gået grueligt galt, som sidste år da en anden ældre mand mistede kontrollen og kørte ind i mennesker ved Dronning Louises Bro på Nørrebro.
Det undrer mig tit, at vi som samfund accepterer den risiko, der er forbundet med bilisme, mens vi har nultolerance overfor f.eks. narkotika og våben.
Relateret: