Østrigs forbundskansler Alexander Schallenberg vil indføre vaccinetvang for alle borgere i Østrig fra den 1. februar 2022. Det betyder, at man kan risikere fængselsstraf, hvis man ikke er vaccineret i Østrig. Vil det samme ske i Danmark?
Forinden denne fascistiske lov, så havde Alexander Schallenberg også indført en anden ekstremistisk lov: Udgangsforbud kun for uvaccinerede! Dette har naturligvis givet anledning til massive protester og demonstrationer i Østrig.
Alexander Schallenberg har dog nu annonceret, at han træder tilbage som forbundskansler. Han erstattede den forrige på posten, Sebastian Kurz, som trådte tilbage som følge af anklager om, at han havde misbrugt offentlige penge til at bestikke meningsmålere og journalister.
Mette Frederiksen afviser indtil videre, at niveauet af coronafascisme i Danmark skal skrues op til Østrig. Mette Frederiksens udtalelser om fremtidens coronapolitik har dog historisk set vist sig at være usand, så der er ingen grund til at tro på hendes udtalelser om fremtiden nu.
Situationen for Mette Frederiksen i Danmark ligner dog situationen for Sebastian Kurz i Østrig. Begge er blevet afsløret i alvorlig, landsskadelig kriminalitet. Mette Frederiksen kan risikere både mistillidsvotum fra Folketinget og Rigsretssag baseret på voksende krav fra Folket. Frederiksen & Kurz eller deres loyale efterfølger kan så have valgt at skrue bissen på i etableringen af Den Totalitære Coronastat til dels for at camouflere og retfærdiggøre deres egne kriminelle handlinger.
Tricket er, at man tilsyneladende kan få en stor del af den ikke særligt politisk bevidste del af befolkningen til at tro, at den nyeste coronamutation er en gigantisk sundhedstrussel, fordi regeringen indfører voldsomme restriktioner. Lige nu hedder den vist nok Omicron, den variant af coronavirus, som vi skal være bange for.
Dette er imidlertid en fejl i den kollektive, logiske tænkning, idet restriktioner i sig selv ikke beviser noget som helst om sandhedsværdien af den sundhedsfaglige begrundelse for restriktionerne. I et sundt samfund er der naturligvis en klar sammenhæng, men i et samfund hvor den øverste ledelse er besat eller i hvert fald under meget stærk påvirkning fra ikke-demokratiske kræfter udefra, så kan graden af restriktioner også være en konsekvens af graden af besættelse og pres udefra. Et sundt samfund vil efterforske disse mistanker – grundigt!
Jeg forstår, at det er ubehageligt at tænke i disse baner, da vi alle helst vil have, at vores Landsmoder eller Landsfader kun vil os det bedste uden nogen som helst skjulte bagtanker. Jeg vil dog anbefale, at vi alle i det mindste ser muligheden for dette Mørke i øjnene, så vi sammen kan skabe et samfund med en høj grad af både sundhed og frihed.
Vi skal i den forbindelse være forberedt på, at Mette Frederiksen vil følge trop og også forsøge at indføre vaccinetvang med fængselsstraf i Danmark i det nye år.
