Intermittent faste er sundt for kroppen, men ikke nødvendigvis for psyken. Intuitiv faste er et godt alternativ.
Intermittent faste er blevet populært i de senere år både blandt folket og blandt fysiologisk orienterede sundhedseksperter. Det er ikke kun populært som slankemetode, men også til at fremme den fysiologiske sundhed generelt og til at bremse den biologiske aldring. Men hvordan mon det påvirker den samlede sundhed at spise på den måde?
Intermittent faste er et spisekoncept om at følge en bestemt tidsmæssig struktur omkring, hvornår man spiser, og hvornår man ikke spiser.
De to mest populære måder at praktisere intermittent faste på er 5:2 og 16:8. 5:2-konceptet går ud på at faste to dage om ugen og spise de resterende fem. Kvinder må spise op til 500 kcal og mænd op til 600 kcal på fastedagene. 16:8-konceptet går ud på at faste 16 timer i hvert døgn og kun spise i 8 sammenhængende timer. Det kan f.eks. være, at man spiser i tidsrummet kl. 12-20 og faster kl. 20-12. 16:8 svarer på den måde i praksis til, at man springer morgenmaden, formiddagsmaden og natmaden over.
Selvom der er dokumenteret en række fysiologiske gavnlige virkninger af intermittent faste, så kan det være risikabelt at oversætte resultaterne fra denne kliniske ernæringsforskning til en måde at spise på i en almindelig hverdag. Intermittent faste er baseret på en fast struktur med strenge regler om spisetider. Hvor konventionelle slankekure har rigide regler om, hvad og/eller hvor meget man må spise, så er regler om spisetider stadigvæk regler, der kan opleves som så strenge, at de bliver en lidelse i sig selv. Det kan f.eks. opleves som en voldsom hæmning af friheden, hvis man ikke må spise, når man mærker intens sult, eller hvis man har det dårligt på grund af lavt blodsukker. Dermed blive fastekuren til en årsag til madstress, der øger den enkeltes samlede stressbelastning. Det kan også udløse en alvorlig spiseforstyrrelse såsom anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning.
At faste kan endvidere være en måde at straffe sig selv eller direkte skade sig selv. Intermittent faste kan på den måde fungere som en systematiseret og socialt legaliseret form for selvskadende adfærd. Det kræver formentlig en høj grad af mental og social sundhed at faste uden at tage mentalt og socialt skade af disse rigide madregler.
Intermittent faste eller intuitiv faste
Det er dog utvivlsomt sundt med perioder, hvor man ikke spiser. Spørgsmålet er, hvor længe disse perioder skal være, og om perioderne skal være reguleret udefra eller indefra. Hvis du har lært Mindful Spisning, så kan du bruge principperne derfra til at praktisere intuitiv faste. Det er, hvor du simpelthen lader være med at spise, fordi du er mæt eller endnu ikke sulten nok til at spise et hovedmåltid. Det er den måde, hvorpå børn spiser og faster, indtil forældrene begynder at tvinge maden i dem på bestemte tidspunkter, hvor det naturlige forhold til mad, krop og spisning begynder at blive ødelagt, så man som voksen til sidst tror, at man er nødt til at hoppe på en biologistisk modebølge som intermittent faste for at genoprette kontakten med kroppens signaler ved at følge et ydrestyret system, der er baseret på at ignorere kroppens signaler om sult og mæthed.
Men altså: Hvis du selv oplever, at intermittent faste gør noget godt for dig, så gør det da, indtil du oplever, at ulemperne er større end fordelene.
Cover: Unsplash.com (Razvan Mirel)