Gæstebloggen bringer her et digt af Irja Maria Johansson.
Danmark april 2025
Kørt skæv af tiden
hænger vi udenpå hjulet
mens det drejer rundt om sin livsbane
rundt om solen
vi drejer med, gispende efter luft
som fisk i havet
med bugen i vejret
druknende og druknede
skævvredne og måske knapt så durkdrevne længere
som drukmåse på en bar.
Vi fandt aldrig nøglerne
der passede til tiden
” Vi ” var ikke alle
det var elitevældet / enevælden der kørte klatten
og ville magt over jord og himmel.
” Vi ” var ikke alle, men dem af os
der fulgte med i festen som de fleste.
Festen med at købe rigmandsvælde til i
netto, ghetto, netflix, netbank, neo nyt, netop og nej da
i kjole og hvidt og lange silkekjoler gik de eller vi til gymnasieballer
rundt om i landet
med forældre ventende hjemme parate til at starte bilerne
for at hente afkommet ved mindste kny
de sikrede og forsikrede
snotforkælede og snothamrende forvente
fugleunger i flok på rad og række på redens kant
med opspærrede næb der måtte have mere for at få nok
ingen i hele landet kunne få nok
alle ville have mere
Og når alle skulle og de ultra rige
heller ikke fik nok, i betydningen magt nok
måtte det jo ende galt, eller hur ?
Hvem skulle betale gildet ?
De brune og fattige i udlandet hvis mineraler vi havde plyndret ?
De fattige i indlandet med opspærrede maver fyldte med nederlag, stress og
tomme kalorier, som vi de såkaldt rigtige havde set ned på
eller måske bare ” glemt ” med små rislende kuldegys.
Åh, Gud du almægtige
Vi var blandt dem der tog for os af retterne
vi danskere der måtte have fem kloder for at opfylde forbrug med affald i vores almægtighed.
I stedet for at rydde op i svineriet
holdt vi øje efter en smutvej
en ny klode ude i verdensrummet
som vi kunne indoptage med innovativ styrke og lyst
det rene vanvid
Da denne drivkraft arriverede Mundus Novus, Amerika den nye verden
og myrdede løs for grådigt at ta
kæmpede de oprindelige folk imod alt hvad de kunne
de rystede på hovedet ved denne energi strøm af
lige dele uklogskab og hæslighed der kom dem i møde
for denne kraft ærede intet
kun retmæssig og rettroende fremfærd med hovmod under hestens vinger
H.C. Andersen fra vores lille land, levede ikke forgæves
med ” kejserens nye klær ” og barnet.
Eventyret der handlede om magt, gods og guld.
med ånden glemt og det hele udhulet
Nu betaler vi prisen
For når vi ikke længere har rent drikkevand – hvad så ?
Crazy Horse på sin hest så det komme for syv generationer siden
Han så kolonialister komme gående og galoperende uden ånd
som hule gispende og krigsgale spøgelser
der ville ha og ta
og var jeg iblandt dem ?
på hvis side stod jeg ?
I min fine krinoline
eller i begæret efter en fin krinoline ?
Jeg vil ønske jeg stod i mine mokkasiner
fyldte med blod ?
Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne få den hæslige kraft til at forvitre
så vi i menneskehedens navn ikke gik skævt af tiden
men gik sammen i tiden
for at skabe en balance
med ren luft – rent vand – rene planter.
Og rene mokkasiner ?
Ja, rene mokkasiner – en system ændring, en fredelig revolution.
de indfødte har de gyldne nøgler
de vèd hvad det drejer sig om kloden rundt
min lid er til dem – i den sidste tid.