Der forventes at falde dom i sagen mod Henrik Sass Larsen i dag. Men hvad er egentlig generelt set en retfærdig dom for køb og besiddelse af store mængder børneporno til eget brug?
Ingen af parterne i Henrik Sass-sagen er uenige om, at der er foretaget køb, download og besiddelse af store mængder børneporno.
Efter min vurdering har politiet ikke ført bevis for, at den meget omtalte dukke reelt var en ulovlig børnesexdukke. Det er heller ikke bevist, at Henrik Sass Larsen er pædofil, ligesom det at være pædofil ikke i sig selv er strafbart.
Hvis politiet havde gjort deres arbejde ordentligt, så ville de have konfiskeret børnesexdukken og undersøgt dens åbning i skridtet for sædrester og sammenlignet med Henrik Sass Larsens DNA. Men det gjorde det inkompetente politi ikke.
Efter min vurdering har Henrik Sass Larsens forsvar ej heller bevist, at hans besiddelse af børneporno havde et lovligt formål.
Sagen handler derfor om, hvad der er en retfærdig straf for besiddelse af børneporno af den type og det omfang.
Den massive presseomtale af Sass-sagen betyder, at han sådan set allerede er blevet straffet massivt af folkedomstolen. Rettens strafudmåling er derfor sekundær.
Antipædofile skal styre sig
Mange antipædofile, der reagerer følelsesmæssigt stærkt på denne type sager, sætter næsten lighedstegn mellem besiddelse af børneporno og den fysiske udførelse af overgreb mod børn. Det er efter min mening ulogisk og urimeligt.
Det er korrekt, at køb af børneporno fremmer produktionen af børneporno, hvorved man indirekte er medvirkende årsag til overgreb på børn. På samme måde bliver køb af stjålne varer straffet, fordi køberen indirekte er medvirkende årsag til tyveri. De fleste køb af stjålne varer foregår dog formentlig uden, at køberen bliver oplyst om, at varerne stammer fra tyveri, så der er tale om uagtsomhed hos køberne.
På samme måde kan man skelne mellem købere af færdigproduceret børneporno og købere af ny produktion af specialfremstillet børneporno. I det første tilfælde er skaden allerede sket, mens man i det andet tilfælde på en mere direkte og intentionel måde er årsag til overgreb på børn.
Der er ingen tvivl om, at produktion af børneporno er ekstremt skadelig for de medvirkende børn, medmindre der er tale om animation. På samme måde er der heller ingen tvivl om, at krig er ekstremt skadelig for de medvirkende soldater og befolkninger, medmindre der er tale om fiktion.
På trods af det er det ikke blot lovligt; vi bliver decideret opmuntret til at støtte krigen i Ukraine, selvom den støtte er indirekte årsag til utrolig stor lidelse for de involverede mennesker. Når vi ser på regeringens syn på Israel, så kan Israel slippe afsted med både krigsforbrydelser og folkedrab, hvorved den danske regering gør sig medskyldig i samme, hvis vi følger børnepornologikken. Hvorfor er det lovligt at støtte krig, når det er ulovligt at købe børneporno? Hvis retsprincippet er, at det er ulovligt at være indirekte årsag til lidelse, så bør begge dele være ulovlige.
Med hensyn til børnesexdukker så har vi at gøre med produkter, hvor ingen børn er kommet til skade under fremstillingen, og ingen børn kommer til skade under pædofiles brug af dukkerne til selvtilfredsstillelse. Det kan undre, at nogen som helst former for dukker overhovedet kan være ulovlige at besidde. Jeg mener: Det er dukker! På samme måde er det heller ikke det samme at være i besiddelse af Action Man soldater-dukker og så rent faktisk gå ud på skaden og skyde folk.
Relateret: