Du er slank, når dine fedtdepoter hverken er for store eller for små i forhold til optimal sundhed. Måske har du brug for at tage lidt på?
Vægt og fedtdepoter er som med så meget andet her i livet: Det sundeste er den gyldne middelvej uden hverken for lidt eller for meget.
Mange forveksler det at være tynd med det at være slank. Det er en fejl.
Hvis du er tynd, så er du undervægtig, og du vil formentlig have godt af at tage lidt på, så du kan blive slank (dvs. sundvægtig). En sund slankekurs for en undervægtig omfatter derfor små skridt i retning af indtagelse af flere kalorier.
Der er f.eks. mange diætister og kostvejledere, der efter min mening er alt for tynde, og de risikerer dermed at skræmme deres tykke klienter væk med deres anorektiske udseende og rigide kostregler uden plads til at nyde igennem.
En anden myte er, at der findes en præcis idealvægt, hvor man er optimalt slank. Sandheden om slankheden er, at det ikke er et præcist antal kilo kropsvægt, men derimod et spektrum med plads til individuelle forskelle, trivsel og præferencer.
Jeg er tyk på maven (og jeg ved hvorfor)
Der har i de senere år udviklet sig en overdrevet politisk korrekthed om sprogbrug om mennesker, der lever med overvægt (det var den politisk korrekte formulering). Det, synes jeg, skaber en kunstig distancering. Lad os nu bare kalde det at være tyk og dermed konfrontere os med den måske lidt for fede virkelighed.
Jeg er f.eks. selv lidt for tyk på maven, synes jeg selv. I perioder hvor jeg har overskud til det, så lader jeg være med at trøstespise søde sager om aftenen og glæder mig over, at jeg i stedet kan tære på min indbyggede madpakke i form af fedtdepoterne i mit maveflæsk. Det er ikke for at mobbe min krop; det er bare for at tale ærligt til den.
I andre perioder glæder jeg mig over, at jeg kan tillade mig selv at trøstespise uden negative tanker og følelser, hvorved en stor del af lidelsen ved overspisning er reduceret. Mindful overspisning giver mig indsigt i den periode af mit liv (min traumatiske barndom), hvor min trøste- og belønningsspisning blev indlært af min forstyrrede, kagespisende familie.
Relateret: