Appel til autoritet (etos), appel til logik (logos) og appel til følelser (patos) er de tre typer af argumenter i klassisk retorik – og de holder stadigvæk.
Appel til autoritet (etos) kræver, at den autoritet, man argumenterer med, også opfattes som autoritet af modparten og tilhørerne i debatten. Ellers kan det have den modsatte effekt.
Appel til autoritet kan undergraves ved at så tvivl om, hvorvidt der rent faktisk er tale om en autoritet. Det kan man gøre via appel til logik (f.eks. ved at fremlægge forskning, data og saglig viden, der viser, at autoriteten tager fejl) eller via appel til patos (f.eks. ved at argumentere for, at autoriteten mangler modet til at tale sandt eller er drevet af begær efter magt og penge).
Appel til logik (logos) kræver saglig viden om sagen, som man kan fremføre på en måde, der også giver logisk mening for modparten og tilhørerne. Det er her vigtigt at huske, at både den interne og den eksterne logik skal holde. Den interne logik er indenfor systemet, mens den eksterne logik er udenfor systemet. Systemet kan f.eks. være en religions tekster eller en politisk ideologi.
Appel til logik kan undergraves ved at påpege logiske fejl i argumentationen. Logiske argumenter er baseret på en kæde, og et enkelt svagt led i den kæde kan få hele argumentationen til at falde fra hinanden. Et svagt led kan f.eks. være, hvis en antagelse er baseret på etos og/eller patos og ikke logos.
Appel til følelser (patos) kræver, at man appellerer til følelser, som modparten og tilhørerne ikke kan trumfe med endnu mere effektive følelser i den aktuelle kontekst. Vrede kan eksempelvis i mange følelsesmæssige debatter trumfes med medlidenhed. Der er derfor stor magt i at blive opfattet som offer for noget ondt. Jo større offer, jo mere ondt, des bedre står man argumentationsmæssigt på patos-banen.
Appel til følelser kan undergraves ved at påpege bedrag i de fortællinger, der har skabt, og som vedligeholder den overbevisende følelse. God logos er den bedste modgift til falsk patos.
Træning af debat
Udvikling af gode debatevner er en vigtig del af udviklingen af sund politisk bevidsthed i et fredeligt, oplyst demokrati.
Husk også: Du bliver kun en bedre debattør, hvis du øver dig i at debattere med folk, som du rent faktisk er uenig med. Interne debatter i ekkokamre kan forføre dig til at tro, at du er en bedre debattør, end du faktisk er, simpelthen fordi du ikke får trænet dine kognitive debatmuskler ordentligt.
Husk i den forbindelse at træne både skriftlig og mundtlig debat, da de træner forskellige debatmuskler. Fordelen ved skriftlig debat er, at du har god tid til at udtænke og formulere respons. Husk derfor at gøre brug af det. Mundtlig debat kræver, at du kan tænke hurtigt uden at dumme dig med hensyn til, hvad der vælter ud af din mund.
Relateret: