Derfor gør slankekuren dig fed

Verden er fuld af mærkværdigheder og paradokser, når man først kigger efter. Et af de første paradokser, jeg opdagede, var, at slankekure faktisk virker fedende.

Man skulle næsten tro, at slankekure var opfundet af medicinalindustrien, så de kan sælge mere medicin mod overvægt og følgesygdomme heraf såsom diabetes. Det er i hvert fald primært Novo & Co., der har gavn af en kultur, der tror, at slankekure virker slankende, selvom forskning tydeligt har vist, at selvom vægten går ned i starten på en kur, så stiger den efter kuren endnu mere.

Det er lidt ligesom coronavaccinerne. Efter et stik falder risikoen for covid-19, men efter noget tid (3-5 mdr.) er risikoen større hos dem, der tog stikket sammenlignet med dem, der ikke gjorde. Der tegner sig et mønster i, at der er salg i koncepter, der tilsyneladende gavner på kort sigt, men som på længere sigt øger risikoen for det, som de ellers påstår at modvirke, hvad end det er overvægt eller covid-19.

Fedende modreaktion

Slankekure virker fedende, fordi de går ud på at lave store og pludselige ændringer i kosten, der bliver gennemtvunget med viljestyrke, og som derfor skaber en modreaktion.

Modreaktionen grunder i både fysiologiske og psykologiske effekter af det at være på kur og omfatter forøget lyst til at spise den mad, som er forbudt i følge diætens regler. Det fører videre til spiseflip, som man som følge af kuren har endnu sværere ved at acceptere, fordi kuren har lært en, hvor skadeligt det er at spise store mængder af netop den slags mad. De negative tanker om, at man er faldet i, faldet tilbage og er en synder, der ikke kan styre sig, fører til negative følelser af skyld og skam, der skaber en tilstand af kronisk, negativ stress, der videre øger lysten til overspisning, da overspisning aktiverer den fysiologiske afstressningsrespons. For at kompensere og måske også straffe sig selv går man så på en ny, skrappere kur, der blot forværrer den onde cirkel mellem slankekur og overspisning endnu mere.

Vejen til varigt vægttab

Vejen til varigt vægttab starter med at gøre noget paradoksalt. Man skal nemlig starte med at holde op med at prøve på at tabe sig. Det er ligesom med søvn. Hvis man prøver for meget på at falde i søvn, så risikerer man at ligge søvnløs, indtil man holder op med at prøve på at sove og i stedet giver slip og lader søvnen komme af sig selv. På samme måde kan man så at sige sove sig slank ved at give slip på alle tanker om diæter, kure, formaninger og forbud om mad, kost og kalorier. Det gælder i stedet om at skifte fokus til at kontrollere de faktorer, der gør, at vægttabet kommer af sig selv.

Den gyldne middelvej mellem at gøre for lidt og at gøre for meget er vejen til et sundt og varigt vægttab, som man ikke samtidig blive stresset og spiseforstyrret af. Det handler om tage små skridt i den rigtige retning, dvs. lave små og gradvise ændringer i de uperfekte kostvaner, som man faktisk har, når man ikke anstrenger sig for at gå ned i vægt. Det kan helt konkret omfatte mange forskellige ændringer, der er forskellige fra person til person, da udgangsvanerne også er forskellige, og det der opleves som realistisk for den ene, kan være urealistisk for den anden.

Relateret: