Der kan være en paradoksal form for ro og håb at hente i historisk viden om magtens manualer og dunkle principper.
Niccolò Machiavelli var en italiensk forfatter, filosof og samfundsteoretiker, der levede fra 1469 til 1527. Han er kendt for bogen ‘Fyrsten’, som han skrev i 1513, men som først udkom i 1532, fem år efter hans død. Bogen er en slags lærebog i politik; en guide til magthavere, der ønsker at opnå og fastholde magten, især statsmagten.
Machiavelli taler i ‘Fyrsten’ for, at en dygtig magthaver må være skrupelløs, og at målet helliger midlet. Det minder om det moderne begreb ‘psykopati’, og det videnskabeligt dokumenterede faktum, at forekomsten af psykopati stiger, jo længere op i samfundets magtpyramide, man kravler. Det kan diskuteres, om Machiavelli mente bogen som en seriøs guide eller som en ironisk samfundskritik. De faktiske fyrster dengang læste og brugte ikke desto mindre bogen som en konkret guide, og det banede vejen for enevældets udbredelse. Machiavellis principper viste sig at virke skræmmende effektivt i praksis. Det førte bl.a. til hårdhændet behandling af modstandere til enevældet under dækker af legitim vold i øvrighedens interesse. Det minder i øvrigt om begrebet ‘samfundssind’ i moderne dansk politik.
En anden klassiker i samme genre er bogen ‘Protocols of the Meetings of Learned Elders of Zion‘, som på dansk kan forkortes til ‘Protokollerne’. En protokol er et “dokument hvori en bestemt aktivitets forløb er beskrevet og dens evt. resultater anført” i følge Den Danske Ordbog. Bogen udkom første gang på russisk i 1905 og på engelsk i 1906. FBI har vurderet, at Protokollerne kan spores helt tilbage til 1489, dvs. i samme periode som Machiavelli. Det er omdiskuteret, om Protokollerne reelt stammer fra møder blandt Zions lærde ældste, eller der er tale om tekster med et andet formål. Under alle omstændighederne så har Protokollerne været i cirkulation mindst lige så længe som Machiavellis Fyrsten, og ligesom Fyrsten blev brugt af datidens magthavere, så er det sandsynligt, at Protokollerne også er blevet bragt til anvendelse som en slags manual i magt.
Uhyggelige, skjulte magtmidler
I den nyeste udgave af Protokollerne, den engelske fra 1906, bliver følgende politiske metoder beskrevet og anbefalet: infiltration, mediekontrol, propaganda, del og hersk, bestikkelse, afpresning, marionetledelse, ophævelse af frihedsrettigheder, bedrag, uddannelseskontrol, ødelæggelse af intellekt, omskrivelse af historien, underholdning, distraktioner, undertrykkelse via fattigdom og kronisk arbejde, beskatning, økonomisk manipulation og udlån af penge med renter til regeringer. Det minder mig om meget af det, vi kender fra i dag og nyere tid generelt.
Hvor Fyrsten henvender sig direkte til den synlige magthaver, så henvender Protokollerne sig til den for folket usynlige magthaver, der søger magt og indflydelse indirekte via metoder, der også kan beskrives som machiavelliske. Jeg ved ikke, hvilke bøger der står på natbordet hos Mette Frederiksen, men hun virker i min optik til at være perfekt både i rollen som fyrste og i rollen som marionetleder. Mette Frederiksen er blot det nyeste skud på stammen i en lang tradition af statsledelse baseret på bedrag og manipulation, mens folket bliver holdt i en tilstand af hyggelig dumhed. Så bare rolig; der er intet nyt under solen.
Giv et bidrag til politisk folkeoplysning: MobilePay valgfrit beløb til 335544 (Sundhedsliberalt Folkeparti).
Cover: Unsplash.com (Mourya Pranay)