Den seneste tid har jeg udgivet bevidst provokerende og offentlige opslag på Facebook for at indsamle den sidste empiri til min socialpsykologiske vurdering af ‘frihedsbevægelsen’ i Danmark.
Den sidste empiri i form af kommentarer og reaktioner på mine opslag bekræfter min opfattelse af, at den alternative politiske strøm er styret af de samme socialpsykologiske dynamikker som hovedstrømmen. Det omfatter, at enhver ytring ud af boksen bliver forsøgt bekæmpet med personangreb fra gruppens “militante” elementer fremfor at hylde uenighed og debat. De verbalt militante har til formål at banke dissidenterne tilbage på den ensrettede og ensrettende kurs, hvor alle er enige om, hvad man må, og hvad man absolut ikke må tale om og kritisere. Selvom fænomenet er paradoksalt for en bevægelse, der identificerer sig som en ‘frihedsbevægelse’, så er der jo nok socialpsykologiske mekanismer, der gør fænomenet uundgåeligt, hvis man ser sig selv om en samlet gruppe eller bevægelse.
Da det er ulogisk at være modstander af intern dissens for en bevægelse, der angiveligt hylder og arbejder samlet for frihed og sandhedssøgning, så beviser den modstand, at der ikke findes nogen samlet friheds- eller sandhedsbevægelse i Danmark.
Når intern kritik af dominerende fortællinger i frihedsbevægelsen bliver opfattet som forsøg på skadelig splittelse, så afslører det, at man har tilegnet sig den samme gruppetænkning, der driver “fårene” til slagtehuset i hovedstrømmen.
Desperate forsøg på samling
Frihedsbevægelsen forsøger efter min vurdering desperat at holde sig samlet ved fuldstændig ukritisk at tillade alle konspirationsteorier af frygt for, at kritik fører til splittelse og dermed gruppens kollaps. Konsekvensen er, at dem, der er uenige i nogle konspirationsteorier, holder mund med deres kritik, enten af frygt for at blive udstødt eller ud fra en usagt norm om, at her i bevægelsen er selv den mest tossede teori lige så valid som den mest veldokumenterede. Denne tavshedskultur fører til, at det bliver de mest tossede teorier, der dominerer, da fortalerne for de mest tossede teorier ofte er mindst begrænset af rationel tænkning og dermed kan fremføre deres teorier med på overfladen overbevisende retorik. Den rationelle indstilling er baseret på tvivl, men det er svært at få andre til at tro på noget, som man selv udtrykker tvivl omkring, og man er måske netop derfor slet ikke motiveret for at få andre med på vognen. Dermed bliver det de mindst rationelle individer, der fremfører de mest tossede konspirationsteorier, som flest begynder at tro på, hvorved bevægelsen har fordummet og fortiet sig selv ihjel.
Frihedsbevægelsen er død og heldigvis for det. Det er træls at blive sat i bås med folk, der tror, at Jorden er flad, bare fordi man var imod den fascistiske coronapolitik og de udokumenterede coronavacciner. Illusionen om frihedsbevægelsen opstod nok i vid udstrækning som følge af den fejlagtige antagelse, at fordi vi var enige om at være uenige i coronapolitikken, så enten er vi eller også bør vi være enige om alt andet politisk. Efterhånden som coronafascismen gik i historiebogen og sygdomsstatistikken så blev det i hvert fald for mig i stigende grad tydeligt, hvor uenig jeg er i de mange andre udbredte holdninger i den døde frihedsbevægelse.
Selvom der ikke er nogen fælles frihedsbevægelse, så er vi mange individer, og vi bliver flere og flere, der kan se, hvordan vores frihed er ekstra truet i denne tid, og som har modet til at bruge ordet som sværd mod løgne, undertrykkelse og bedrag både indenfor og udenfor diverse grupperinger i både den ene, den anden og den tredje strøm.
Relateret: Unsplash.com (Geranimo)
Relateret: