Kategorier
Afsløring Brændgaard Bloggen Coronabloggen Indlæg Offentlig Sundhed Sundhed (gratis) Sundhed (gratis) Sundhedsbloggen

Den sorte boks i virologi og misbrug af etik

‘Sort boks’ er et begreb indenfor videnskabsteori om en grundlæggende antagelse, som alle er enige om, men som faktisk aldrig er blevet ordentligt dokumenteret.

Virologi er videnskaben om virus. Jeg er ikke virolog, så jeg har spurgt en virus-professor om den naturvidenskabelige dokumentation for, at virus er årsag til sygdom. Det har hun ikke svaret på. Jeg har gennem de senere år også spurgt ganske mange andre læger, også coronakritiske læger, om noget af det samme, og ingen har været i stand til at vise mig den videnskabelige dokumentation for, at virus er årsag til sygdom. Alle har dog været helt sikre på, at den findes.

Hvis man rent videnskabeligt skal dokumentere, at smitte med virus er årsag til sygdom, så er der kun én måde at gøre det på. Man er nødt til at tage en stor gruppe raske mennesker, der frivilligt melder sig til forsøget. Det kan f.eks. være 100 unge, modige, mandlige studerende, der mangler penge til næste bytur. Dernæst fordeler man dem ved lodtrækning i to grupper. Alle individerne i den ene gruppe bliver udsat for virussmitte, mens ingen af individerne i den anden gruppe bliver udsat for virussmitte. Derefter iagttager man udviklingen i sygdomssymptomer. Til sidst beregner man om en eventuel forskel er statistisk signifikant.

Man skulle tro, at den type basal medicinsk forskning var udført for mange år siden og blev citeret på side 1 i medicinske lærebøger. Det er nemlig den eneste type forskning, der kan dokumentere virusteorien om sygdom. Det er ikke nok at dokumentere sammenhæng mellem virus og sygdom, da en sammenhæng jo bl.a. også kan skyldes den omvendte kausalitet, dvs. at sygdom er årsag til virus.

Den mystiske, sorte boks med ukendt forskning, som alle tror findes, men som ingen åbenbart kan finde, har ført til den meget udbredte antagelse, at virus er årsag til sygdom.

Det har videre ført til den videnskabsetiske holdning om, at det er etisk forkert at udføre eksperimenter, hvor man smitter folk med sygdomsfremkaldende virusser. Antagelsen om, at virus er årsag til sygdom, forhindrer dermed udførelsen af den forskning, der ville kunne dokumentere, om antagelsen er sand.

Det er misbrug af etik i videnskab.

Vi tror, vi er så kloge, men der er faktisk ufattelig meget, som vi slet ikke ved nok om endnu, f.eks. om virus er årsag til sygdom eller sundhed. Ja, virus kan måske også være årsag til sundhed. Virus kan f.eks. styrke immunforsvaret og udrense cancerceller. Måske. Den opfattelse er så også baseret på en sort boks om, at virus er sundt og styrkende, ligesom empirien stammer fra observerende undersøgelser og ikke kontrollerede, randomiserede interventioner.

Lad os nu bare få det undersøgt ordentligt. Gerne inden den næste farlige pandemi, der kun kan håndteres med endnu mere kommunisme, fascisme og teknokrati.

Relateret:

0 0 stemmer
Brugervurdering
Få besked via e-mail
Besked om
guest

0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
0
Du er hjerteligt velkommen til at kommentere.x
()
x