Derfor tror jeg på konspirationsteorier (ifølge forskningen)

Jeg har psykoanalyseret mig selv og fundet ud af, hvorfor jeg tror på konspirationsteorier.

Ifølge den psykologiske forskning i konspirationsteorier, så er der gode grunde til, at jeg tror på konspirationsteorier.

Min psykologiske profil passer ganske perfekt til den typiske midaldrende mand, der tror på konspirationsteorier, og som er i risiko for at blive en farlig antimyndighedsekstremist.

En tur på briksen

Baseret på socialpsykologiprofessor Karen Fosters forskning har jeg her kommenteret mig selv efter ‘::’ i forhold til karakteristika for folk, der tror på konspirationsteorier:

1. Livsomstændigheder med usikkerhed øger sandsynligheden for at tro på konspirationsteorier :: Ja, både min barndom og de faser i mit voksenliv, hvor jeg har interesseret mig særligt meget for konspirationsteorier, har været præget af usikkerhed, hvor troen på konspirationsteorier så har fungerer som en tryghedsfremmende modvægt.
2. Folk, der tror på overnaturlige fænomener, tror også oftere på konspirationsteorier :: Ja, jeg har i hvert fald haft nogle oplevelser, der godt kan beskrives som overnaturlige fænomener, herunder en nær-døden-ud-afkroppen-oplevelselige, som jeg har spirituelle interesser.
3. Konspirationsteoretikere har en tendens til at overvurdere deres evne til at analysere komplekse årsagssammenhænge :: Tja, den er lidt svær at vurdere selv, synes jeg.
4. Mange tror på konspirationsteorier, simpelthen fordi de keder sig og er rastløse :: Ja, det kan der nok også være noget om.
5. Personer med lavere intelligens og subkliniske vrangforestillinger er også mere forfaldne til konspirationsteorier :: Den er nok også svær at vurdere selv, men jeg er faktisk blevet testet engang, og der havde jeg ingen tegn på vrangforestillinger, ligesom jeg snarere bliver beskyldt for det modsatte end lav intelligens. Så den holder nok ikke.
6. De har også oftere en kortere uddannelse og lavere indkomst – og så er konspirationstænkere oftere arbejdsløse, ugifte mænd :: Den holder ikke med uddannelse, da jeg er cand.scient., men den holder med indkomsten (der er ikke rigtigt penge i at vide en masse om konspirationsteorier). Jeg er selvstændig på en måde, som mange nok vil betegne som arbejdsløs, og ja jeg er sgu ikke meget for gift!
7. Mennesker, der føler sig magtesløse og bange tror oftere på konspirationsteorier som et middel til at lette deres eksistentielle smerte ved at give en følelse af kontrol og mening :: Ja, det går lige ind i mine barndomstraumer, og jeg er ikke tvivl om, at en stor del af min motivation for at studere konspirationsteorier er en traumereaktion. Jeg har oplevet mørket, så jeg ved at det findes, og jeg ser det måske også steder, hvor det faktisk ikke er.
8. Tro på konspirationsteorier er koblet til narcissisme og drevet af en længsel efter at føle sig unik i andres øjne :: Realistisk set så har jeg vel nok en lille smule narcissist.
9. Personer i grupper med lav status tror oftere på konspirationsteorier som et middel til at forklare deres lavere sociale status :: Ja, jeg mener jo i hvert fald, at jeg slet ikke har den status, som jeg har fortjent, og som jeg engang havde, ligesom jeg mener, at jeg er blevet udstødt af etablissementet, fordi jeg er for farlig, så der er måske noget om det.
10. Ekstreme politiske holdninger både til højre og venstre er forbundet med øget sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier :: Ud fra den oprindelige betydning af højre/venstre er jeg ekstremt venstreorienteret, da jeg er tilhænger af demokrati og modstander af kongemagt.
11. Troen på konspirationsteorier bliver udviklet ved filtreret perception, så man kun ser informationer, der understøtter konspirationsteorier og ignorerer alle andre informationer :: Jeg synes nu nok, at jeg med tiden er blevet bedre til at gennemskue bedrag også i konspirationsteorier, men filtreret perception er der jo nok ingen, der kan sige sig helt fri for.

Når jeg ikke er faldet helt i konspirationsgryden som mange andre, så skyldes det nok, at jeg er forholdsvis godt begavet (ja, okay, det lød narcisstistisk) og stædigt har holdt fast i rationel, naturvidenskabelig tænkning og bevisførelse, som jeg har overført til det, som ægte konspirationsteori efter min mening er: teori om organiseret kriminalitet og/eller dyb politik.

Det er vigtigt at være bevidst om, hvad der driver en til at være seriøst interesseret i teorier, som bliver omtalt af de fleste andre nedladende som konspirationsteorier. Jeg indrømmer gerne, at mine barndomstraumer og voksenerfaringer med systemsvigt er væsentlige drivkræfter for mig.

Hvad med dig?

Jeg vil opfordre andre, der interesserer for samme type teorier til også at give sig selv en ærlig tur på psykobriksen. Ikke nødvendigvis for at holde op med at interessere sig for konspirationer, men især for at udvikle evnen til at skelne mellem projektion og saglighed. Det er jo ærgerligt, hvis sandheden i nogle konspirationsteorier ikke kommer frem, fordi vores traumer eller andet i vores psykologiske eller sociale bagage gør, at vi er så all inclusive i vores konspirationstro, at vi sluger det hele råt og også tror på alle løgnene, der gør den samlede fortælling komplet utroværdig.

Der er ingen tvivl om, at mange af os i konspirationsmiljøet har store skeletter i skabet og stinkende lig i lasten, der farver vores syn på verden sort. Vi bærer på en tung bagage, som vi håndterer bl.a. via dyrkelsen af konspirationsteorier. Hvis vi vil gøre os håb om at blive taget seriøst af “normale” mennesker, så bliver vi nødt til at arbejde med os selv i stedet for at overføre alle vores personlige og sociale problemer til en ond, udefineret, udokumenteret, hemmelig elite, der voldtager og spiser små børn i hemmelige tunneller under Grønland. Eller noget.

Når det er sagt, så er der også psykologiske og sociale årsager til, at det store flertal ikke interesserer sig for konspirationsteorier, men derimod interesserer sig for de teorier og forklaringer, der træder i stedet for. Den kan vi tage en anden god gang.

Relateret: