Denne diagnose er jeg blevet stillet af en “ven” på Facebook. Det er igen den altid venlige Søren Henriksen, der er på spil.
Søren den Venlige skrev det som en kommentar på mit opslag om hanta og selen:

Der skal åbenbart ikke meget til at trigge en antiintelligensteoretiker som Søren Henriksen til at fyre en dum kommentar af.
Nu tænker du måske: – Hvorfor er du overhovedet venner med ham?
Det grunder vist i, at vi begge er engagerede i Palæstina-sagen ‒ på samme side.
Vores udveksling illustrerer en vigtig, almen pointe: Selvom man er enig om noget, kan man sagtens være uenig om noget andet. Og det skal man have lov til at være uden at få serveret knippelsuppe af politiet.
Eller også tænker du? – Hmm. Måske har han ret.
Til det kan jeg svare, at min eneste psykiske lidelse eller forstyrrelse er OCD. Mine analyser, holdninger og ytringer på Via Brændgaard er ikke udtryk for den eller andre forstyrrelser. Man kan faktisk godt have et psykisk problem, være bevidst om det og fungere normalt på andre områder.
Jeg har taget både den store spørgeskemaundersøgelse og den store blækklattest, som viste, at jeg har diagnosen OCD med tendens til ængstelse i min personlighedsstruktur. Ikke andet. Ingen paranoia. Ingen skizofreni. Ingen vrangforestillinger. Ingen megalomani, som jeg antager, at man må have, hvis man tror, at der er en global sammenrotning mod en.
Det kan også være, at du tænker: – Hm. Hvad mon Søren Henriksens baggrund er for at kunne stille psykiatriske diagnoser via Facebook for et menneske, han aldrig har mødt og talt med i den virkelige verden?
Det fremgår af hans profil på Facebook, at han har studeret på Journalist-højskolen, hvor han blev færdig i 1992. Jamen dog. Tænk sig.
Hvis jeg var konspirationsteoretiker, så kunne jeg hurtigt udvikle en teori om, at Søren Henriksen arbejder som agent provocateur for at skabe splittelse blandt danskere, der er enige om, at der er noget ravruskende galt med det nuværende magtsystem. Da jeg på Christiansborg Slotsplads for noget tid siden mødte en gruppe vilde Palæstina-demonstranter, så tænkte jeg det samme, mens jeg iagttog, at min indre sympati-pil svingede fra Palæstina til Israel som følge af min oplevelse af de uciviliserede Palæstina-demonstranter.
Disse erfaringer illustrerer en anden vigtig, almen pointe: Det er yderst vigtigt, at man som aktivist for det gode udvikler mindfulness, så man kan bevare sindsligevægten og skelneevnen mellem Lys og Mørke inkl. mellem det ægte og det falske Lys. Uden den rette mindfulness risikerer man at arbejde for Mørket i den vildledte tro, at man arbejder for Lyset.
Jeg vil tage Søren Henriksen med i min meditation i aften.
Må Søren være lykkelig.
Må Søren være fri for lidelse.
Må Søren leve i fred.
Må Lyset blive tændt i Sørens sind.
Relateret:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
