Indenfor ernærings- og sundhedsfaget har man traditionelt en lidt speciel og ret ulogisk opfattelse af begrebet ‘sundhed’.
Man skelner således mellem ‘sundhedsfremme’ og ‘sygdomsforebyggelse’ på den måde, at ‘sundhedsfremme’ er strukturelle tiltag, mens ‘sygdomsforebyggelse’ er individuelle tiltag.
Den forståelse af begreberne har aldrig givet mening for mig. Det virker som om, man ved at omstrukturere sundhedsbegrebet på den måde undgår at forholde sig til, hvad sundhed faktisk er. Dermed bliver sundhed reelt forandret til manipulation.
Forvildede sundhedseksperter
Samme kultur af forvildede sundhedseksperter ynder i øvrigt at tale nedsættende om sygdomsforebyggelse, da de tilsyneladende mener, at mennesket ikke har nogen fri vilje til at ændre varigt på deres vaner og livsstil. Det er et skræmmende menneskesyn, der baner vejen for sundhedsfascisme; ikke i form af synlig tvang, men i form af usynlig manipulation via priser, tilgængelighed og gruppepres.
Problemet kan løses ved i undervisning m.v. at skelne mellem fænomenet sundhed og strategier til at fremme sundhed. Først når en sådan skelnen er fuldt implementeret i bevidstheden hos ernærings- og sundhedsfagfolk kan de begynde at tænke kritisk om de tiltag, de arbejder med og for og derved måske opdage, at nogle af dem rent faktisk reducerer sundheden. Samtidig kan de forhåbentlig opdage nye og mere effektive tiltag, der samtidig er baseret på en ordentlig etik, der bl.a. respekterer menneskes frihed til at foretage fysisk sundhedsskadelige valg som et væsentligt kriterie for at selve tiltagene også er etisk sunde i sig selv.
Derudover kan det jo være, at det valg, der reducerer den fysiske sundhed, samtidig øger den mentale sundhed, så det er vigtigt med det holistiske perspektiv. Oplevelsen af frihed og autonomi er centralt for mental sundhed og i øvrigt en meget væsentlig faktor, der forudser graden af langsigtet succes med livsstilsændring.
Det lyder måske paradoksalt, men det er ikke desto mindre særdeles vigtigt at indse, at sundhed IKKE er den højeste etik i arbejdet med at hjælpe mennesker til bedre ernæring og sundhed. Dyb respekt for den enkeltes frihed til at vælge det “usunde” er det vigtigste kriterie for en sund tilgang uden sundhedsfascisme.
Relateret: