Den måske letteste og mest kujonagtige måde at håndtere at være blevet udsat for ondskab er ved selv at blive ond. De fleste serie- og massemordere blev selv udsat for ondskab, da de var børn. Som teenagere eller voksne prøver de så at håndtere (eller rettere undgå at håndtere) disse traumer ved selv at blive endnu mere onde overfor andre uskyldige ofre. Dermed slipper de for at forholde sig til de smertefulde minder og det indre kaos. Vi kan måske forstå Israels igangværende folkedrab i Palæstina som en tilsvarende reaktion på, at jøderne før i tiden blev udsat for ondskab. […]
