Det sjette punkt i min nye missionsbeskrivelse fokuserer på mere frihed i sundhed som modvægt til usund kontrol.
Den herskende sundhedskultur – fra slankekure over motion til coronahåndtering – betragter implicit frihed som en trussel mod sundhed og sikkerhed. I stedet hyldes kontrol som vejen til mere kontrol. Den kontrol kan nogle gange være så voldsom og irrationel, at det ikke er helt forkert at betegne det som en form for fascisme camoufleret som sundhed og sikkerhed. Det så vi bl.a. i coronaperioden, hvor folk blev straffet for ikke at bruge mundbind, hvor mundbind på den måde blev et symbol på den nye form fascisme inkl. ytringsufrihed og forbud mod dissens. Vi skal derfor være på vagt overfor, at påståede trusler mod vores sundhed og sikkerhed igen bliver misbrugt til at indføre usunde ændringer i samfundet.
Den herskende sundhedskulturs fokus på kontrol er ekstra paradoksalt set i lyset af, at selvbestemmelsesteori og impirisk forskning tydeligt viser, at mere frihed i sundhed (selvoplevet autonomi) er forbundet med bedre og mere bæredygtige resultater af mange forskellige sundhedstiltag. Med andre ord: Tiltag baseret på frihed i stedet for kontrol giver mere sundhed. Det forstærkes yderligere af, at oplevelsen af at være fri er et centralt aspekt af selve det at være sund.
Grænsen for frihed i sundhed går der, hvor den enkeltes frihed medfører handlinger, der er til betydelig skade for andre. Det er eksempelvis rimeligt at forbyde tobaksrygning på steder, hvor røgen påvirker andre, medmindre man har fået samtykke hertil forinden. Det er derimod ikke rimeligt at forbyde indtag af hverken tobak, alkohol eller bevidsthedsudvidende planter som f.eks. cannabis og svampe i kontekster, hvor forbruget ikke er til skade for andre end forbrugeren selv.
Mere om frihed i sundhed og problemerne ved den usunde kontrol:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
