I mit virke som samfunds- og religionskritiker har jeg kritiseret både kristendom, jødedom, islam, buddhisme og hinduisme. Blandt dem er det de vågne kristne, der har taget kritikken mest ilde op. Måske fordi de andre grupper er vant til kritik. Det er stadigvæk mit indtryk, at de såkaldt vågne kristne sover tungt. Alene det, at de kalder sig “kristne” og ikke f.eks. Jesus-følgere, peger på dybden af deres søvn. Begrebet “kristne” stammer som bekendt fra “kristendom”, der var magtjøderne og magtromernes bedrageriske konstruktion af en ny religion baseret på, hvad hippierebellen Jesus fra Nazareth rent faktisk gik rundt og sagde. […]
